En af de vigtigste konventioner har været International Convention on Safety of Life at Sea (SOLAS) som i 1960 var IMOs første. Denne konvention handler meget bredt om sikkerhed til søs: Tekniske installationer, brandbekæmpelse, redningsveste og -flåder, håndtering af farligt gods, kommunikationsudstyr, osv.
Selve SOLAS konventionens historie er ældre end IMO, idet den første version er fra 1917 og blev til i efterspillet efter Titanics forlis. Den blev siden opdateret i 1929 og 1948; men 1960-konferencen var altså den første i IMO regi. SOLAS konventionen er efterfølgende blevet opdateret ved en ny samlet konference i 1974 og har desuden fået en række tilretninger gennem tiden som for eksempel:
- 1979: International Convention on Maritime Search and Rescue som indeholder bestemmelser for hvordan redningsaktioner udføres så de internationalt set fungerer ensartet.
- 1988: Færgen Herald of Free Enterprises forlis ud for Zeebrugge i Belgien medfører nye krav til den type færger (kaldet ro-ro eller roll-on-roll-off-færger).
- 1988: Global Maritime Distress and Safety System () som indebar en omlæggelse af procedurerne for alarmering og nødopkald, så systemerne nu blev fuldt elektroniske. Det kom til at hænge sammen med et andet IMO-tiltag, , som er et satellitbaseret system som blev sat i drift i 1982 med maritim kommunikation som det oprindelige formål.
