SJÆLLAND – IMO:

Historik

Historiske navne:

Sjælland (10. maj 1933 - 31. januar 1978)

Historiske ejere:

De Danske Statsbaner, Danmark (10. marts 1933 - 12. juni 1948)
Danske Statsbaner, Danmark (12. juni 1948 - 31. januar 1978)
Brdr. Sørensen A/S, Stathelle, Norge (31. januar 1978 - 12. november 1979)

Historiske Rederier:

De Danske Statsbaner, Danmark (10. marts 1933 - 12. juni 1948)
Danske Statsbaner, Danmark (12. juni 1948 - 31. januar 1978)
Brdr. Sørensen A/S, Stathelle, Norge (31. januar 1978 - 12. november 1979)

Historiske ISM:

Historiske Ruter:

Korsør - Nyborg (15. maj 1933 - 3. november 1943)
Korsør - Nyborg (13. oktober 1945 - 9. maj 1974)
Korsør - Nyborg (godsfærge) (9. maj 1974 - 1. november 1974)

Historiske Flag:

Danmark (10. maj 1933 - 31. januar 1978)
Norge (31. januar 1978 - 12. november 1979)

Historiske Hjemsteder:

Korsør (10. maj 1933 - 31. januar 1978)

Historiske Kaldesignal:

OXLS (10. maj 1933 - 31. januar 1978)

Historiske MMSI:

Historik Pennant::

Historiske Havnekendings Nr.:

Historiske Kontrol-numre:

Historiske P&I forsikrings-selskab:

Historisk type:

Historiske klasseselskaber:

Kaptajn:

Søsterskibe:

Nyborg (5259400)

Projekteret:

Projekteret:

Bestilt:

20. februar 1932

Bestilt:

Første Stål Skåret:

Kølstrakt:

9. april 1932

Kølstrakt:

Søsat:

7. januar 1933

Søsat:

Prøvetur:

6. maj 1933

Prøvetur slut:

Prøvetur:

9. maj 1933

Prøvetur slut:

Prøvetur:

Prøvetur slut:

Prøvetur:

Prøvetur slut:

Prøvetur:

Prøvetur slut:

Prøvetur:

Prøvetur slut:

Bilbrev:

Færdig:

Leveret:

10. maj 1933

Leveret:

Navn afsløret :

Døbt:

7. januar 1933

Døbt Sted:

Helsingør værft

Gudmor:

Navngivet Sjælland af trafikminister Friis-Skottes unge datter og søsat kl. 12.15.

Jomfrurejse:

15. maj 1933

Jomfrurejse rute:

Udgået:

1. november 1974

Solgt til Skrotning:

Solgt til Skrotning:

Skrottet :

Skrottet:

Forlist:

Renoveret:

Hændelser og særlige begivenheder:

3. november 1943 - På rejse fra Nyborg til Korsør. Havareret ved eksplosion og brændt i Storebælt; 3 omkomne.
Søforklaring og Søforhør i Korsør den 05.november, 1943. Kl. 14.47, da Sjælland med østlig Kurs befandt sig ca. 3 sømil fra Korsør, indtraf en voldsom eksplosion i den ubenyttede, aflåsede III klasses salon under vogndækket. En kraftig brand udbrød i denne salon, ligesom stikflammer fra eksplosionen tændte ild i nogle redningsveste på promenadedækket, hvor 7-8 af de rejsende blev såret. To læger blandt passagererne ydede de sårede en førstehjælp. Besætningen på Sjælland gik straks i gang med at bekæmpe ilden med færgens eget ildslukningsmateriel. Da det ved eftersyn af skibsskroget viste sig, at det ikke havde taget skade ved eksplosionen, fortsattes rejsen mod Korsør, medens man gennem radioanlægget rekvirerede læger, ambulancer, brandvæsen og Falcks Redningskorps. Ved ankomsten til Korsør leje 1 kl. ca. 15.10 blev de sårede straks kørt på hospitalet, og færgen blev rømmet for rejsende og jernbanevogne. Falcks Redningskorps, brandvæsenet, dampfærgen Odin, et tysk skib og færgens egen besætning bekæmpede nu Ilden, ligesom et lokomotiv blev kørt op på kajen for at hjælpe til at slukke med damp. Kl. ca. 16.15 var Ilden under kontrol. Kl. ca. 16.30 skete en ny eksplosion i forskibet om bagbord, antagelig i kosteskabet under trappen, der fører op til vingedækket. Ved denne eksplosion dræbtes 3 af redningsmandskabet, og 10-12 mand såredes. Da man frygtede flere eksplosioner, blev færgen nu rømmet, og kl. ca. 17.00 slæbt ud af havnen af to tyske krigsskibe og med hjælp fra den tyske havnekaptajn og den tyske marine, og sat på grund på Badstuerevet udfor Korsør havn, efter anvisning af færgens fører og 1. styrmand, og hvor øverste del af færgen nærmest udbrændte. Sjælland, der ved branden blev stærkt beskadiget, er senere taget af grunden.
Anm. 1. De omkomne er: Stationsleder de Neergaard af Skelskør, redder Johannes Nielsen af Slagelse og brandassistent Regnar Nielsen af Korsør.
Anm. 2. Ministeriet må antage, at eksplosionerne skyldes sabotage udført med tidsindstillede sprængladninger.

5. november 1943 - Slæbes ind til Fæstningen i Korsør, ankom om aftenen kl. ca. 19.30.

7. - 12. november 1943 - Oprydning af færgen efter branden.

27. november 1943 - Besluttet at færgen skal istandsættes og moderniseres.

17. februar 1944 - Der skrives kontrakt med Nakskov værft om genopbygningen.

18. - 20. februar 1944 - Færgen slæbes fra Korsør kl. 04.00 til Nakskov, ankom værft 20. februar kl. 13.30.

20. februar - 4. maj 1944 - Genopbygning af færgen på Nakskov værft frem til 8. oktober, 1945. Færgen er ved genopbygningen og moderniseringen blevet forsynet med bevægelig bovport, med fuldstændig nyt ventilations- og opvarmningsanlæg og fuldt moderne restaurationsanlæg, ligesom skorstenenes placering er ændret, så de nu er anbragt i langskibs plan; Hoved- og hjælpemotorer er blevet forsynet med ferskvandskøling. For slukning af eventuel brand i de på hoveddækket holdende vogne er der under promenadedækket anbragt et sprinkleranlæg, inddelt i sektioner.

9. oktober 1945 - Prøvetur i Langelandsbælt, afsejlede kl. 07.15 fra Nakskov værft. Anløb af Korsør leje 3 kl. ca. 15 og afprøvning af alle 3 spor med et lyntog. Forsejlet til København ved 17-tiden med kompasretning undervejs.

15. oktober 1945 - I fart Korsør - Nyborg.

28. januar 1948 - Kollision i Storebælt med Fyn kl. 09.34, i fart samme aften
På rejse fra Nyborg til Korsør med godsvogne og passagerer.
Søforklaring og søforhør i Korsør den 05. februar, 1948, forundersøgelse i Korsør den 2. oktober, 1948 og 21. oktober, 1948. Kl. 09.11 afsejlede Fyn under en svag SydØstlig brise med let nordgående strøm fra Korsør. Da det var tæt tåge, sattes skibets radaranlæg i funktion, og der afgaves forskriftsmæssigt tågesignal. Farten var 11 knob. Efter svajning uden for Korsør havn styredes SydVest til Vest 1/2 Vest. Da et punkt, der antoges for at være bøje 3 i rute 28 b. sås på katodoskopets skærm tæt om styrbord, ændredes kursen til SydVest til Vest 3/4 Vest, hvorefter punktet havdes om bagbord. Ca. 3 minutter efter svajningen sås på skærmen om bagbord et modgående skib, der antoges for at være en færge i en afstand, der ansloges til ca. 4000 m, tæt Syd for bøje 8. Da pejlingen ikke forandrede sig, ændredes kursen kl. ca. 09.26 til Vest til Nord, og kort efter hørtes tågesignal fra det andet skib ca. 3 streger om bagbord. Noget senere, da afstanden til det modgående skib, der hurtigt nærmede sig, antoges at være ca. 1000 meter, blev motorerne stoppet og ca. 1 minut efter, da det andet skib, der viste sig at være motorfærgen Sjælland, kom til syne forude om bagbord i en afstand af ca. 100 m styrende en kurs, der skar Fyns kurs under en vinkel på ca. 45°, blev motorerne beordret forceret fuld kraft bak samtidig med, at der blev afgivet 3 korte toner med sirenen. Umiddelbart efter, kl. 09.32, ramte Fyn med stævnen Sjællands styrbords side, hvorved bovporten krølledes sammen, og der opstod et hul i stævnen på ca. 1 meters højde. Da en undersøgelse viste, at Fyn var tæt, fortsattes rejsen. Af den af Sjællands besætning afgivne forklaring fremgår, at da dette skib kl. 09.17 under en svag SydØstlig brise med let nordgående strøm i tæt tåge under afgivelse af forskriftsmæssigt tågesignal passerede Syd om bøje 4 i rute 28 b, ændredes kursen til NordØst til Øst 3/4Øst. Skibets radaranlæg var i funktion, og farten var 10 knob. Kort efter at Sjælland havde passeret bøje 4, sås på katodoskopets skærm et skib, der antoges at være en modgående færge, ca. 3/4 streg om styrbord styrende en kurs, der var parallel med Sjællands kurs. Lidt om bagbord sås bøje 3 i rute 28 b. Afstanden til det modgående skib måltes på skærmen til 5—6 sømil. Kl. 09.28, da afstanden til det andet skib måltes til ca. 1 sømil, sås dette ændre kurs til styrbord, hvorefter der blev slået klar på maskintelegrafen. Kl. 09.30, kort efter at Sjælland havde passeret tæt Syd om bøje 3, hørtes 1 lang tone ca. 4 streger om styrbord, og straks efter sås motorfærgen Fyn, der styrede en VestNordVestlig kurs, i en afstand af ca. 50 m. Motorerne blev straks beordret »fuld kraft bak« og roret lagt styrbord; men umiddelbart efter, kl. 09.32, skete kollisionen som ovenfor anført. Ved kollisionen led Sjælland en del ovenbords skade. Kl. 09.34 fortsattes rejsen til Korsør.
Anm. Ministeriet må antage, at kollisionen skyldes, at begge færger gik med for stor fart og undlod at stoppe motoren, da der hørtes tågesignal.
Ved dom i Korsør byret den 27. januar, 1949 blev begge skibsførere frikendt for at have sejlet med for stor fart og det viste sig også at der ikke var givet tilstrækkelig instruktion i brugen af radaranlægget hvorfor dette tiltalepunkt også blev frafaldet, hvorved sagen afsluttedes med en bøde til begge skibsførere på 100,- kr., hvilken dom blev stadfæstet ved landsrettens dom af 12. april 1949, dog blev bøden sat til 200,- kr.

14. - 27. oktober 1950 - Fik repareret kollisionsskaderne på B&W værft i København. Ved færgens forsejling fra værftet til Korsør kolliderede den med m/f Malmöhus og måtte gå tilbage til værftet for udbedring af den skade, der var sket på konsollen.

18. april 1952 - På rejse fra Korsør til Nyborg med passagerer, jernbanevogne og automobiler. Kollideret den 02.20 i Storebælt.
Søforklaring og søforhør i Korsør den 19.04.1952. Kl. 01.55 afsejlede Sjælland fra Korsør. Da Sjælland efter at have svajet ved Korsør båke vinkelfyr styrede devierende Vest til Syd 1/2 Syd, sås forude om bagbord toplys og det grønne sidelys fra et modgående skib, der senere viste at være M/S »Annie Tramm« af Hamburg. Fra Sjælland afgaves opmærksomhedssignal. Da skibene var tæt ved hinanden, stoppedes. Sjællands motorer og beordredes umiddelbart efter forceret fuld kraft bak, samtidig med at der afgaves 3 korte toner med fløjten. Fra Annie Tramm hørtes nu 2 korte toner. Sjællands ror lagdes hårdt styrbord, hvilket tilkendegaves ved 1 kort tone, men umiddelbart efter tørnede Sjælland med boven mod Annie Tramm midtskibs. Kort tid efter sank Annie Tramm. Ved kollisionen led Sjælland mindre ovenbords skade.
Anm. Søforklaring fra Annie Tramm foreligger ikke.

23. november 1954 - Motorfærgen Peter Wessel af Larvik på rejse fra Nyborg til Korsør med passagerer og automobiler. Grundstødt den i Nyborg Fjord efter passage af Sjælland.
Søforklaring og søforhør i Nyborg den 26. november, 1954. Kl. 02.05 afsejlede Peter Wessel under en hård sydøstlig kuling fra Nyborg havn. Da færgen var tværs af Dynen, beordredes maskinerne fuld kraft frem, og der styredes efter lystønden Lindholm Grund W. Forude om bagbord i en afstand af 400—600 m sås en udgående færge, der senere viste sig at være motorfærgen Sjælland af Korsør. Kursen ændredes 8—10° til styrbord for at passere vest om Sjælland. Kort efter, da Sjælland havdes omtrent tværs om bagbord, drejede færgen styrbord over, hvorefter Peter Wessels ror lagdes hårdt styrbord samtidig med, at maskinerne stoppedes. Da afstanden til Sjælland var ca. 40 meter, var Peter Wessel klar af Sjælland og styrbords maskine beordredes fuld kraft frem, samtidig med at roret lagdes bagbord. Lidt senere beordredes bagbords maskine fuld kraft frem, men umiddelbart efter, kl. 02.20, tog Peter Wessel grunden på Slotsgrund og blev stående. Kl. 06.20 kom Peter Wessel flot ved hjælp af bjergningsdamper. En senere undersøgelse viste, at begge skruer var blevet beskadiget.
Anm. Ministeriet må antage, at grundstødningen skyldes, at Peter Wessel under forsøg på at passere Sjælland på færgens styrbords side, kom for langt over i farvandets vestlige side.

6. februar 1959 - På rejse fra Nyborg til Korsør med godsvogne. Kollideret den i Storebælt.
Søforklaring og søforhør i Nyborg den 7. februar. Kl. 08.09 afsejlede Korsør under en svag sydsydøstlig luftning med svag nordgående strøm og meget tæt tåge fra Korsør. Der afgaves reglementeret tågesignal, og motoren gjorde noget under 130 omdrejninger i minuttet. Umiddelbart før færgen, der da styrede devierende 260 grader, nåede lys- og fløjtetønden ved punkt 5 i rute 28 b (55° 16’4nord, 10°50’9 øst), sås på radarskærmen et objekt for udgående på Nyborg Fjord. Det antoges, at der var tale om et mindre skib, der sejlede langs kysten. Kl. 09.12 passeredes bøje 5 om bagbord i ca. 0,1 sømils afstand, hvorefter der drejedes styrbord over, for først at komme på kurs 290 grader og derefter 306 grader. Under drejningen hørtes tågesignal foran for tværs, og motorerne beordredes stoppet. Samtidig sås på radarskærmen et objekt ca. 20 grader om styrbord. Kl. 09.13 sås et andet skib, der senere viste sig at være motorfærgen Sjælland af Korsør, ca. 25 grader om styrbord i ca. 100 m afstand. Motorerne beordredes straks forceret fuld kraft bak, men ca. 1/2 minut efter tørnede Sjælland med stævnen mod Korsørs styrbord side under dækket ud for styrbord rygesalon, hvorved der fremkom en ca. 10 meter lang og 3 meter høj lækage i vandlinien. De vandtætte døre blev straks lukket, og Korsør trimmedes således, at lækken kom over vandet, hvorefter færgen for langsom fart sejlede til Nyborg. Af den af Sjællands besætning afgivne forklaring fremgår, at denne færge i tæt tåge afsejlede fra Nyborg kl. 08.53. Der afgaves reglementeret tågesignal. Da færgen, hvis motor gjorde 135 omdrejninger i minuttet, havde passeret lystønden „Lindholm Grund W.“ styredes devierende 140°, og samtidig sås på radarskærmen et objekt, der antoges for at være et skib, øst for bøjen ved punkt 5 i rute 28 b. Umiddelbart efter at Sjælland havde passeret Slipshavn, sås det andet skib på radarskærmen 24 grader om bagbord. Omtrent samtidig kl. 09.13, hørtes tågesignal fra denne retning og motorerne blev straks beordret stoppet. Ca. 1 minut senere var det andet skib ifølge radarobservation 12 grader om bagbord, afstand 0,5 sømil. Kursen ændredes da til 150 grader. Ca. 1/2 minut efter kursændringen sås et skib, der senere viste sig at være motorfærgen Korsør af Korsør, forude om bagbord i ca. 150 meters afstand. Korsør syntes at styre en vestlig kurs. Samtidig hørtes 3 korte toner fra Korsør, og Sjællands motorer beordredes forceret fuld kraft bak, idet der afgaves 3 korte toner med fløjten, og roret lagdes hårdt bagbord. Kl. 09.15, inden færgen var kommet i drej, indtraf kollisionen som ovenfor anført, idet kollisionsvinklen var ca. 70 grader. Sjælland led skader på bovport og stævn og på pladerne på bagbord side af stævnen over vandlinien.
Anm. Ministeriet må antage, at kollisionen skyldes tåge.

13. maj 1973 - Rangeruheld under lastning i Korsør leje 3, hvorved trosserne sprængtes, og godsvognene afsporedes og en godsvogn styrtede i klapgraven.

9. maj 1974 - Sidste tur med passagerer var færge 85 denne aften med ankomst til Nyborg kl. 23.50.

26. maj 1974 - Nedklasset til godsfærge.

1. november 1974 - Sidste tur med godsvogne.

28. januar 1976 - Sidste tur for egen kraft.

31. januar 1978 - Solgt til Brdr Sørensen A/S i Stathelle i Norge gennem Contrade A/S Handelsfirma, Ålsgårde for ca. 625.000 kr.

4. - 5. februar 1978 - Slæbt fra Korsør Nor til Skien ved Oslo af Svitzers Mjølner.

24. oktober 1979 - Solgt til firmaet Hughes Bolcow Ltd. Battleship Wharf, Blyth, Northumberland, U.K.

12. november 1979 - Afleveret i Porsgrunn i Norge.

30. november 1979 - Ankommet til England kl. 09.00 for ophugning.

Horn:

Noter:

Søskende: