Ordforklaring

A1-område: Kystnært maritimt område med VHF-dækning

Hvad er et A1-område?

Et A1-område er et maritimt område defineret af en kontraherende regering, der ligger inden for radiotelefonidækning af mindst én VHF kystradiostation. I dette område er der kontinuerlig mulighed for alarmering via Digital Selective Calling (DSC).

Hvor findes A1-områder?

A1-områder findes typisk langs kyster og i farvande med tæt trafik, hvor det er vigtigt at have pålidelig maritim kommunikation og sikkerhed. De er ofte afgrænset af søkort eller officielle meddelelser fra de respektive søfartsmyndigheder.

Hvad er fordelene ved A1-områder?

A1-områder tilbyder en række fordele for maritim sikkerhed, herunder:

• Forbedret maritim kommunikation: VHF-radioer giver pålidelig kommunikation over kortere afstande, hvilket er afgørende i kystnære områder og travle farvande.
• Øget maritim bevidsthed: Skibsofficerer kan modtage vigtige oplysninger om vejr, navigation og sikkerhed via VHF-udsendelser fra kystradiostationer.
• Effektiv alarmering: DSC-funktionen på VHF-radioer muliggør hurtig og pålidelig alarmering i nødsituationer.

Hvem skal bruge A1-områder?

Alle skibe, der er underlagt SOLAS-konventionen (International Convention for the Safety of Life at Sea), skal bruge A1-områder, når de sejler i disse områder. Dette omfatter:

• Lastskibe
• Tankskibe
• Passagerfærger
• Krydstogtskibe
• Fiskeskibe

Fritidsbåde kan også vælge at bruge A1-områder for at drage fordel af den forbedrede kommunikation og sikkerhed.

Hvad skal man være opmærksom på i A1-områder?

Selvom A1-områder tilbyder forbedret maritim sikkerhed, er det vigtigt at være opmærksom på følgende:

• VHF-dækningsområder: VHF-dækningsområder kan variere afhængigt af terræn, vejrforhold og andre faktorer. Det er vigtigt at tjekke søkort eller andre navigationshjælpemidler for at sikre, at du er inden for VHF-dækning.
• Batteridrevne VHF-radioer: Sørg for, at din VHF-radio har tilstrækkelig batteristrøm, da DSC-alarmer kan dræne batteriet hurtigt.
• Nødprocedurer: Vær bekendt med nødprocedurer og hvordan man bruger DSC-funktionen på din VHF-radio i tilfælde af en nødsituation.

A2 område: Maritim kommunikation uden for kystområder

Hvad er et A2 område?

Inden for Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) er et A2 område et maritimt område, der ligger uden for kystområder og dermed uden for VHF-dækning fra landstationer. I disse områder er MF (Medium Frequency) radiokommunikation den primære metode til maritim kommunikation.

Hvor findes A2 områder?

A2 områder findes generelt i åbent hav, typisk mere end 25 sømil (ca. 46 km) fra kysten. De omfatter:

• Store dele af Atlanterhavet, Stillehavet og Indiske Ocean
• Fjernereliggende havområder i Arktis og Antarktis
• Dele af Middelhavet og Sortehavet

Hvordan kommunikerer man i et A2 område?

I et A2 område foregår maritim kommunikation primært via MF-radio. Skibe, der sejler i disse områder, skal være udstyret med en MF-radio og en DSC (Digital Selective Calling) enhed. DSC bruges til at sende og modtage digitale beskeder, herunder nødsignaler, alarmopkald og positionsrapporter.

Udover MF-radio kan satellitkommunikation også bruges i A2 områder. Inmarsat er en global satellitkommunikationstjeneste, der tilbyder en række tjenester til maritim brug, herunder nødkommunikation, e-mail og positionsrapportering.

Sikkerhed i A2 områder:

På grund af den manglende VHF-dækning i A2 områder er det ekstra vigtigt at have pålidelig kommunikationsudstyr og -procedurer på plads. Regelmæssig test af radioer og DSC-enheder er afgørende for at sikre, at de fungerer korrekt i nødsituationer. Desuden er det vigtigt at være bekendt med de gældende nødsignaler og -procedurer.

Fordele ved A2 områder:

Selvom A2 områder kan virke mere fjerntliggende og udfordrende kommunikationsmæssigt, tilbyder de også visse fordele:

• Mindre trafik: A2 områder har generelt mindre skibstrafik sammenlignet med kystområder, hvilket kan reducere risikoen for forstyrrelser og overbelastning af radiokanaler.
• Større dækningsområde: MF-radiosignaler har et bredere dækningsområde end VHF-signaler, hvilket gør det muligt at kommunikere over længere afstande.
• Roligere kommunikationsmiljø: Den lavere trafikmængde i A2 områder kan resultere i et mere roligere og mere pålideligt kommunikationsmiljø.

A3 Område: Maritim kommunikation på det åbne hav

Hvad er et A3 område?

Inden for maritim radiokommunikation er et A3 område defineret som et område uden for VHF-dækning fra kystradiostationer og uden for rækkevidden af MF (Medium Frequency) kystradiostationer med DSC (Digital Selective Calling) kapacitet. I A3 områder er maritim kommunikation primært afhængig af satellitkommunikation, især via Inmarsat geostationære satellitter.

Hvor findes A3 områder?

A3 områder omfatter generelt:

• Det åbne hav: Områder langt fra kysten, hvor VHF-signaler fra kystradiostationer ikke kan nås.
• Fjernområder: Områder med begrænset eller ingen kystradiostationsinfrastruktur.
• Polarområder: Områder med høj geografisk breddegrad, hvor signaludbredelse kan være udfordrende på grund af ionosfæren.

Hvordan foregår kommunikation i A3 områder?

I A3 områder foregår maritim kommunikation typisk via Inmarsat geostationære satellitter. Disse satellitter er placeret i en geostationær bane over ækvator, hvilket gør dem synlige fra et stort område på Jorden. Skibe, der er udstyret med Inmarsat-terminaler, kan sende og modtage tekstbeskeder, e-mails, taleopkald og sikkerhedsalarmer via disse satellitter.

Fordele ved A3 områder:

• Global dækning: Inmarsat satellitter giver global dækning, hvilket muliggør kommunikation selv i de mest afsidesliggende områder.
• Pålidelig kommunikation: Satellitkommunikation er generelt mere pålidelig end VHF- eller MF-radiokommunikation, da den ikke er påvirket af atmosfæriske forhold eller terrænhindringer.
• Sikkerhedskommunikation: Inmarsat satellitter understøtter GMDSS (Global Maritime Distress and Safety System), som er et afgørende system for maritim sikkerhed.

Ulemper ved A3 områder:

• Højere omkostninger: Inmarsat-kommunikation kan være dyrere sammenlignet med VHF- eller MF-radiokommunikation på grund af abonnementsgebyrer og satellittakster.
• Forsinkelse: Satellitkommunikation kan have en vis forsinkelse på grund af den tid, det tager for signaler at nå satellitterne og tilbage til Jorden.
• Afhængighed af teknologi: A3 områder er afhængige af satellitteknologi, og kommunikation kan blive afbrudt i tilfælde af tekniske fejl eller vejrforstyrrelser.

Hvem bruger A3 områder?

A3 områder bruges af en bred vifte af fartøjer, herunder:

• Handelsskibe: Store oceangående skibe, der sejler på lange ruter, er typisk udstyret med Inmarsat-terminaler for at opretholde kommunikation med land.
• Offshore fartøjer: Platforme, supplyskibe og andre fartøjer, der opererer i offshore områder, bruger ofte Inmarsat-kommunikation for sikkerhed og driftsmæssige behov.
• Fritidsbåde: Nogle fritidsbådsejere, der sejler på lange ture eller til fjerne destinationer, vælger at installere Inmarsat-terminaler for kommunikation og sikkerhed.

A4-område til søs

Et A4-område til søs er et maritimt område, der er defineret af Den Internationale Hydrografiske Organisation (IHO) som et område, hvor skibsførere skal være ekstra forsigtige på grund af specifikke navigationsfarer. Disse farer kan omfatte:

• Små øer og skær: A4-områder kan indeholde mange små øer og skær, der kan være vanskelige at se, især i dårligt vejr.
• Stenrev og grunde: A4-områder kan have mange stenrev og grunde, der kan udgøre en fare for navigationen.
• Stærke strømme: A4-områder kan have stærke strømme, der kan gøre det vanskeligt at manøvrere et skib.
• Begrænset synlighed: A4-områder kan ofte have begrænset synlighed på grund af tåge, regn eller sne.

Markering af A4-områder på søkort:

A4-områder er markeret på søkort med en blå stiplet linje og et A4-symbol. Skibsførere skal være opmærksomme på disse områder og planlægge deres ruter omhyggeligt for at undgå farer.

Forholdsregler ved sejlads i et A4-område:

Når man sejler i et A4-område, er det vigtigt at tage følgende forholdsregler:

• Reducer fart: Det er generelt en god idé at reducere farten, når man sejler i et A4-område.
• Vær ekstra opmærksom: Skibsførere skal være ekstra opmærksomme på deres omgivelser og konstant holde udkig efter farer.
• Brug radar og ekkolod: Radar og ekkolod kan være nyttige værktøjer til at opdage farer i dårligt vejr eller begrænset synlighed.
• Følg alle anvisninger fra havnemyndighederne: Havnemyndighederne kan udsende advarsler eller instruktioner til skibe, der sejler i A4-områder. Det er vigtigt at følge alle anvisninger fra havnemyndighederne.

Eksempler på A4-områder:

Der er mange A4-områder rundt om i verden. Nogle velkendte eksempler omfatter:

• De danske farvande: Der er en række A4-områder i danske farvande, især i Østersøen og Kattegat.
• Den engelske kanal: Den engelske kanal er et travlt område med skibstrafik og har en række A4-områder på grund af smalle passager, stærke strømme og tåge.
• Det græske øhav: Det græske øhav har mange små øer og skær, hvilket gør det til et A4-område i mange områder.
• Det caribiske hav: Det caribiske hav har mange koralrev og grunde, hvilket gør det til et A4-område i mange områder.

Skibets højde over vandet.

Automatisk Identifikationssystem (AIS)

Hvad er AIS?

AIS står for Automatic Identification System og er et maritimt radiosystem, der bruges til automatisk at udveksle information mellem skibe og landstationer. Systemet gør det muligt for skibe at se hinandens position, kurs, fart, navn og andre oplysninger, selv i dårlige sigtbarhedsforhold. Dette kan hjælpe med at forhindre kollisioner og forbedre maritim sikkerhed.

Hvordan fungerer AIS?

AIS fungerer ved hjælp af VHF-radioer (Very High Frequency) til at sende og modtage digitale beskeder. Skibe, der er udstyret med AIS, udsender disse beskeder med jævne mellemrum, typisk hver 2-10 sekunder. Beskederne indeholder information om skibet, f.eks.:

• Skibets navn
• MMSI-nummer (Maritime Mobile Service Identity)
• IMO-nummer (International Maritime Organization-nummer)
• Position (breddegrad og længdegrad)
• Kurs
• Fart
• Status (f.eks. undervejs, forankret)
• Type af skib (f.eks. lasteskib, tankskib, passagerfartøj)

Landstationer modtager også AIS-signaler og kan vise informationen på skærme eller kort. Dette kan være nyttigt for havne- og trafikmyndigheder til at overvåge skibstrafikken og give information til søfolk.

Hvem skal bruge AIS?

Det er obligatorisk for alle skibe over 300 bruttoregisterton (BRT), der sejler i internationale farvande, at have AIS. Dette omfatter:

• Lasteskibe
• Tankskibe
• Passagerfærger
• Krydstogtskibe
• Fiskeskibe

Fritidsbåde kan også vælge at installere AIS, og det bliver mere og mere almindeligt. Der findes to typer AIS-enheder til fritidsbåde:

• AIS-modtagere: Disse enheder kan kun modtage AIS-signaler fra andre skibe.
• AIS-transpondere: Disse enheder kan både modtage og sende AIS-signaler.

Fordele ved AIS:

• Forbedret maritim sikkerhed: AIS kan hjælpe med at forhindre kollisioner ved at give skibe information om hinandens position og kurs.
• Øget maritim bevidsthed: AIS kan give skibe information om andre skibe i nærheden, herunder deres type, størrelse og last.
• Forbedret maritim effektivitet: AIS kan hjælpe med at optimere trafikken og reducere ventetider i havne.
• Miljøbeskyttelse: AIS kan hjælpe med at reducere forurening ved at optimere ruter og forbedre brændstofeffektiviteten.

Befragtningsudtryk for skib udlejet til en befragter for en periode uden mandskab og en vis del af udstyr og forbrugsstoffer, fx bunkers. Som regel betales den aftalte leje, bareboathyren, per måned.

Forkortelse for bagbord. Venstre side af et skib set agtenfra i sejlretningen.

Eng. fork. for bremsehestekraft.

BNWAS står for Bridge Navigational Watch Alarm System. Det er et automatisk system, der er designet til at overvåge vagthavende officer på broen af et skib. Systemet er udviklet for at forhindre maritime ulykker, der kan opstå, hvis officeren falder i søvn, bliver uarbejdsdygtig eller forlader broen i for lang tid.

Hvordan fungerer BNWAS?

BNWAS fungerer ved at kræve, at officeren regelmæssigt interagerer med systemet. Dette kan gøres ved at trykke på en knap, betjene navigationsudstyr eller udføre andre foruddefinerede opgaver. Hvis officeren ikke reagerer inden for en bestemt tidsramme, udløser systemet en række alarmer, der informerer andre besætningsmedlemmer om situationen.

Typiske funktioner i et BNWAS-system inkluderer:

• Tidsbaserede alarmer: Systemet udløser en alarm, hvis officeren ikke interagerer med systemet inden for et bestemt tidsinterval.
• Aktivitetsbaserede alarmer: Systemet kan overvåge officerens brug af navigationsudstyr og udløse en alarm, hvis aktivitetsniveauet falder under en bestemt tærskel.
• Flere alarmniveauer: BNWAS-systemer har typisk flere alarmniveauer, der eskalerer afhængigt af situationens alvorlighed.
• Integration med andre systemer: BNWAS kan integreres med andre systemer ombord på skibet, såsom autopilot og kommunikationssystemer.

Hvorfor er BNWAS vigtigt?

BNWAS er et vigtigt sikkerhedssystem, da det hjælper med at sikre, at der altid er en vågen og opmærksom officer på broen. Dette er især vigtigt under sejlads i farvande med meget trafik eller under dårlige vejrforhold.

Fordelene ved BNWAS inkluderer:

• Øget sikkerhed: BNWAS reducerer risikoen for kollisioner og andre maritime ulykker.
• Forbedret overvågning: Systemet giver mulighed for kontinuerlig overvågning af officerens aktivitet.
• Tidlig opdagelse af problemer: BNWAS kan opdage problemer tidligt, hvilket giver besætningen mulighed for at reagere hurtigt.

Kort sagt: BNWAS er et vigtigt værktøj til at forbedre sikkerheden ombord på skibe. Ved at overvåge officerens aktivitet og udløse alarmer ved behov, hjælper systemet med at forhindre menneskelige fejl, der kan have alvorlige konsekvenser.

Bramsejl er råsejl, der føres på mastens øverste stang, bramstangen. På store skibe kan bramsejlet være delt i et over- og et underbramsejl.

Udødeliggjort af Hergés figur kaptajn Haddock med frasen: "Splitte mine bramsejl!".

Bruttotonnage: Et mål for et skibs størrelse

Bruttotonnage (forkortet BT eller GT for Gross Tonnage) er en måde at måle et skibs størrelse på. Det er ikke en direkte måling af vægten, men snarere et udtryk for det samlede volumen af alle lukkede rum ombord på skibet. Dette inkluderer alt fra lastrum til maskinrum og kahytter.

Hvorfor bruger man bruttotonnage?

• Størrelses sammenligning: Bruttotonnage giver en standardiseret måde at sammenligne forskellige skibe på, uanset deres form eller design.
• Afgifter og regler: Mange afgifter og regler inden for søfart er baseret på et skibs bruttotonnage. For eksempel kan større skibe være underlagt strengere sikkerhedskrav.
• Klassifikation: Bruttotonnage bruges også til at klassificere skibe i forskellige kategorier, hvilket kan have betydning for forsikringspræmier og andre økonomiske aspekter.

Hvordan beregnes bruttotonnage?

Beregningen af bruttotonnage er kompleks og involverer måling af alle lukkede rum i skibet og anvendelse af en specificeret formel. Formlen tager hensyn til rummets størrelse og form. Det er vigtigt at bemærke, at bruttotonnage ikke er en direkte måling af skibets vægt, men snarere et tal, der er afledt af rumfanget.

Bruttotonnage vs. Nettotonnage

• Bruttotonnage: Omfatter alle lukkede rum ombord.
• Nettotonnage: Udelukker visse rum, såsom maskinrum og besætningskahytter, og fokuserer mere på det rum, der er tilgængeligt for last.

Kort sagt: Bruttotonnage er en vigtig parameter inden for skibsfartsindustrien. Det giver en standardiseret måde at måle et skibs størrelse på og bruges til en række forskellige formål, fra at sammenligne skibe til at bestemme afgifter og reguleringer.

Bulbstævn: En hydrodynamisk fordel

En bulbstævn er en speciel udformning af et skibs forstævn. Under vandlinjen er denne type stævn udstyret med en kuglelignende udbygning, som kaldes en bulb. Denne bulb har en række fordele for skibets sejlegenskaber.

Hvordan virker en bulbstævn?

• Mindre bølgedannelse: Når et skib skærer gennem vandet, dannes der bølger. Bulben er designet til at reducere disse bølger, hvilket fører til mindre modstand og dermed lavere brændstofforbrug.
• Øget stabilitet: Bulben hjælper med at stabilisere skibet ved at modvirke nogle af de kræfter, der opstår, når skibet bevæger sig gennem vandet.
• Højere fart: Ved at reducere bølgedannelsen og øge stabiliteten, kan skibe med bulbstævn opnå højere hastigheder.

Hvorfor bruges bulbstævner?

Bulbstævner bruges på en lang række skibe, fra store containerskibe til mindre færger. Fordelene ved bulbstævner er mange, herunder:

• Brændstofbesparelser: Mindre modstand betyder lavere brændstofforbrug, hvilket er en stor økonomisk fordel for rederierne.
• Miljøvenligt: Lavere brændstofforbrug fører til mindre udledning af skadelige stoffer.
• Øget komfort: Mindre bølgedannelse betyder en mere behagelig sejlads for passagererne.

Hvornår bruges ikke bulbstævner?

Et skib bør kun designes med en bulbstævn, hvis man kan være nogenlunde sikker på, at det vil sejle ved samme fart og dybgang det meste af sin levetid. Dette skyldes, at bulben er designet til at optimere skibets ydeevne under specifikke forhold. Hvis skibet ofte skifter mellem forskellige hastigheder og dybdegange, kan bulben være en ulempe.

Kort sagt: En bulbstævn er en smart og effektiv måde at forbedre et skibs ydeevne på. Ved at reducere bølgedannelsen og øge stabiliteten, kan skibe med bulbstævner sejle hurtigere, mere økonomisk og mere miljøvenligt.

Con-Ro: En hybrid af container- og rullende lastskibe

Hvad er et Con-Ro skib?

Con-Ro står for Container Roll-on/Roll-off, og er en type skib, der kombinerer funktioner fra både containerskibe og rullende lastskibe (Ro-Ro). Con-Ro skibe har dæk, der er designet til at bære både standard ISO-containere og køretøjer, der kan køres direkte om bord og i land via ramper.

Fordele ved Con-Ro skibe:

Con-Ro skibe tilbyder en række fordele sammenlignet med traditionelle containerskibe og Ro-Ro skibe:

• Fleksibilitet: De kan transportere både containere og køretøjer, hvilket gør dem velegnede til en bred vifte af laster.
• Effektivitet: Lastning og losning af Con-Ro skibe er ofte hurtigere end for traditionelle containerskibe, da køretøjer kan køres direkte om bord og i land.
• Reduceret omkostninger: Con-Ro skibe kan være mere omkostningseffektive end at bruge separate containerskibe og Ro-Ro skibe til transport af den samme type last.

Anvendelser af Con-Ro skibe:

Con-Ro skibe bruges til en række forskellige formål, herunder:

• Transport af gods: De bruges til at transportere en bred vifte af gods, herunder containere, biler, lastbiler, trailere, landbrugsmaskiner og andet rullende materiel.
• Passagertransport: Nogle Con-Ro skibe har også passagerfaciliteter og bruges til færgetjenester.
• Militær transport: Militæret bruger også Con-Ro skibe til at transportere køretøjer og andet udstyr.

Eksempler på Con-Ro skibe:

Der er mange forskellige typer Con-Ro skibe, med størrelser og kapaciteter, der varierer afhængigt af deres tilsigtede brug. Nogle kendte eksempler på Con-Ro skibe omfatter:

• MV Superstar: Et Con-Ro skib, der drives af Brittany Ferries, der kan transportere op til 2.400 passagerer og 600 køretøjer.
• MV Scotia Seaforth: Et Con-Ro skib, der drives af Caledonian MacBrayne, der kan transportere op til 1.200 passagerer og 110 køretøjer.
• MV Finnlines: Et Con-Ro skib, der drives af Finnlines, der kan transportere op til 400 trailere og 1.500 passagerer.

Fremtiden for Con-Ro skibe:

Con-Ro skibe er en vigtig del af den moderne maritim transportsektor. De tilbyder en fleksibel, effektiv og omkostningseffektiv måde at transportere en bred vifte af gods på. Efterspørgslen på Con-Ro skibe forventes at stige i de kommende år, da virksomhederne søger mere effektive måder at transportere deres varer på.

Konklusion:

Con-Ro skibe er en alsidig og effektiv type skib, der spiller en vigtig rolle i den globale maritim handel. De tilbyder en række fordele sammenlignet med traditionelle containerskibe og Ro-Ro skibe, og efterspørgslen på Con-Ro skibe forventes at stige i de kommende år.

Det Ægæiske Hav er en del af Middelhavet, der ligger mellem det græske fastland og Tyrkiet. Det er kendt for sine talrige øer, krystalklare vand og rige historie.

Danske kroner.

Egenvægten af et skib er, som navnet antyder, den samlede vægt af skibet selv, når det er helt tomt. Det vil sige, uden nogen last, passagerer eller forsyninger om bord.

Hvad består egenvægten af?

• Skroget: Stålet eller andet materiale, som skibet er bygget af.
• Maskineri: Motorer, generatorer og andet udstyr, der driver skibet.
• Udrustning: Alt udstyr ombord, som f.eks. anker, kæder, redningsbåde, køkkenudstyr og elektroniske systemer.
• Fast ballast: Nogle skibe har permanent ballast (vægt) ombord for at opnå den ønskede stabilitet eller dybgang.

Hvorfor er egenvægten vigtig?

• Stabilitet: Egenvægten spiller en afgørende rolle for skibets stabilitet. Fordelingen af vægten i skibet påvirker, hvordan skibet ligger i vandet.
• Lasteevne: Ved at kende skibets egenvægt kan man beregne, hvor meget last skibet kan medføre. Dødvægten (last + brændstof osv.) sammen med egenvægten udgør skibets deplacement.
• Dybgang: Egenvægten påvirker, hvor dybt skibet ligger i vandet.

Hvordan måles egenvægt?

Egenvægten bestemmes normalt ved en såkaldt krængningsprøve. Her flyttes en kendt vægt fra den ene side af skibet til den anden, og skibets krængning måles. Ud fra disse målinger kan man beregne skibets egenvægt.

Kort sagt: Egenvægten er en grundlæggende størrelse inden for skibsbyggeri og søfart. Den fortæller os noget om skibets grundlæggende egenskaber og er afgørende for at kunne beregne skibets lasteevne og stabilitet.

Engelsk forkortelse for European Number of Identification. Nummersystem for transportfartøjer på indre vandveje

EPIRB: Din Livline på Havet

EPIRB står for Emergency Position-Indicating Radio Beacon. Det er en nødlokaliseringsradiobeacon, der bruges til at finde både i nød. EPIRBer er bærbare, batteridrevne radiosendere, der aktiveres i nødsituationer og sender et signal til satellitter, som kan lokalisere bådens position.

Hvordan fungerer en EPIRB?

• Aktivering: EPIRBen aktiveres typisk automatisk ved kontakt med vand eller manuelt med en knap.
• Signaltransmission: Når aktiveret, sender EPIRBen et nødsignal på 406 MHz til satellitter i Cospas-Sarsat-systemet. Dette signal indeholder bådens identifikationsnummer (MMSI) og GPS-koordinater.
• Lokalisering: Satellitterne modtager signalet og videresender det til nærmeste redningscentral. Redningscentralen kan derefter bestemme bådens nøjagtige position og iværksætte en redningsaktion.
• Sekundær frekvens: Ud over 406 MHz-signalet sender mange EPIRBer også på 121,5 MHz, som kan bruges til lokalisering af redningsmandskab i nærheden.

Hvorfor er en EPIRB vigtig?

• Livreddende: En EPIRB kan være forskellen mellem liv og død i en nødsituation på havet.
• Hurtig hjælp: Ved at sende et nødanrop direkte til satellitter, kan redningsmandskab hurtigt lokalisere og nå frem til båden.
• Lovmæssigt krav: I mange tilfælde er det lovpligtigt at have en EPIRB ombord på større både.

Kort sagt: En EPIRB er en livsvigtig sikkerhedsudstyr for alle, der færdes på havet. Ved at investere i en EPIRB og sikre, at den fungerer korrekt, tager du et vigtigt skridt til at beskytte dig selv og dine medpassagerer.

Et Faldereb er betegnelse for en landgangsbro der i modsætning til denne er fast monteret på skibet. Ved sætning af falderebet svinges dette ud fra skibssiden og den ene ende sænkes ned således at den virker som en trappe. Falderebet ender ofte i en platform der, når skibet ligger stille til søs, befinder sig lige over vandoverfladen til brug for omstigning i f.eks en motorbåd. Ved kaj sænkes falderebet direkte ned på denne.

Rortype hvor rorfladen på agterkanten er forsynet med en lodret flap, der kan drejes til stb. el. bb. i forhold til resten af rorfladen, hvorved der opnås en bedre drejeeffekt.

Hel lukket redningsbåd, der er konstrueret, så den kan modstå kraftpåvirkningerne ved med fuld besætning inden i at blive udløst mange meter over vandet og derefter falde frit ned i vandet. Fordelen ved typen er, at det undgås at sende mandskab ned ad lejdere på skibssiden i dårligt vejr. I stedet kan alle anbringe sig tørre i båden, der lukkes til og derefter forlader skibet.

GMDSS: Global Maritime Distress and Safety System

GMDSS står for Global Maritime Distress and Safety System. Det er et internationalt system for nød- og sikkerhedskommunikation til brug på skibe. GMDSS er udviklet af den internationale søfartsorganisation IMO (International Maritime Organization) som en del af SOLAS-konventionen.

Hvordan fungerer GMDSS?

GMDSS er et komplekst system, der kombinerer forskellige kommunikationsteknologier, herunder:

• Satellitkommunikation: For at sikre global dækning, selv i fjerntliggende områder.
• VHF (Very High Frequency): For kommunikation mellem skibe i nærheden.
• MF (Medium Frequency): For langdistancekommunikation mellem skibe og kyststationer.
• HF (High Frequency): For langdistancekommunikation under vanskelige forhold.

Disse systemer arbejder sammen for at:

• Udsende nødmeldinger fra skibe i nød.
• Koordinere redningsaktioner.
• Udsende sikkerhedsinformation til skibe.

Hvorfor er GMDSS vigtigt?

GMDSS har været med til at øge sikkerheden til søs betydeligt. Ved at sikre hurtig og effektiv kommunikation i nødsituationer kan det redde liv. Desuden giver systemet mulighed for at dele vigtig sikkerhedsinformation mellem skibe og kyststationer, hvilket bidrager til at forebygge ulykker.

Kort sagt: GMDSS er et livsvigtigt system for søfart, der sikrer, at skibe kan kommunikere effektivt i nødsituationer og modtage vigtig sikkerhedsinformation.

Den by, hvor et skib er hjemmehørende og registreret. Hjemstedet kan have betydning for skattemæssige forhold.

ISM er den engelske forkortelse for International Safety Management.
"En international aftale om sikker skibsdrift blev indført i 1997 for at forbedre sikkerheden og reducere forureningen i den internationale skibsfart.

Klassifikationsselskab - Sikkerhed og kvalitet til søs

Et klassifikationsselskab er en uafhængig organisation, der opstiller regler og standarder for design, konstruktion og drift af skibe og andre maritime strukturer. De udgiver klassifikationsregler, som er detaljerede tekniske specifikationer, der skal opfyldes for at et skib kan opnå en bestemt klasse.

Hvad gør et klassifikationsselskab?

• Udvikler regler: Klassifikationsselskaber udvikler og opdaterer løbende detaljerede regler for skibsbygning, materialer, udstyr og drift.
• Inspektion og certificering: De udfører regelmæssige inspektioner af skibe under bygning og i drift for at sikre, at de overholder de gældende regler.
• Udstedelse af klassecertifikater: Når et skib opfylder alle krav, udsteder klassifikationsselskabet et klassecertifikat, der bekræfter skibets sødygtighed og kvalitet.
• Risikovurdering: Klassifikationsselskaber udfører risikovurderinger for nye designs og teknologier inden for skibsfarten.
• Forskning og udvikling: De bidrager til forskning og udvikling inden for skibsbygning og maritim teknologi.

Hvorfor er klassifikationsselskaber vigtige?

• Sikkerhed: Klassifikationsselskaber spiller en afgørende rolle for at sikre, at skibe er sødygtige og kan sejle sikkert.
• Kvalitet: De sikrer, at skibe er bygget i høj kvalitet og opfylder internationale standarder.
• Forsikring: Mange forsikringsselskaber kræver, at et skib har et gyldigt klassecertifikat for at få dækning.
• Handel: Et klassecertifikat er ofte et krav for at kunne deltage i international handel.

Eksempler på klassifikationsselskaber

Nogle af de mest kendte klassifikationsselskaber er:

• Lloyd's Register: Et af de ældste og mest anerkendte klassifikationsselskaber i verden.
• Bureau Veritas: Et fransk klassifikationsselskab med stor international tilstedeværelse.
• Det Norske Veritas (DNV): Et norsk klassifikationsselskab med en stærk position inden for offshore-industrien.
• American Bureau of Shipping (ABS): Et amerikansk klassifikationsselskab med fokus på den amerikanske marked.
• Germanischer Lloyd (GL): Et tysk klassifikationsselskab, der nu er fusioneret med DNV.

Kort sagt: Klassifikationsselskaber er en vigtig del af den maritime industri. De arbejder for at sikre, at skibe er sikre, pålidelige og miljøvenlige. Ved at opretholde høje standarder bidrager klassifikationsselskaber til at beskytte både mennesker og miljø.

Cirkelrundt vindue i et skibs dæk eller side, der evt. kan åbnes, men er vandtæt lukket, og som tjener til at lukke lys og / eller luft ind i skibet.
Koøjer er også tidligere kaldt for lysningsglas og patentglas.

Sovested for en søfarende. Køjer kan være sejldugskøjer ophængt i tovværk, hængekøjer, men også alle andre former for faste sengepladser.

LNG: Flydende naturgas

LNG er en forkortelse for Liquefied Natural Gas, eller på dansk flydende naturgas. Det er naturgas, der er kølet ned til en ekstremt lav temperatur, omkring -162°C, hvilket får gassen til at blive flydende. Denne proces gør det muligt at transportere og opbevare naturgas meget mere effektivt, da den flydende form optager langt mindre plads end gasform.

Hvorfor bruger vi LNG?

• Effektiv transport: LNG er meget lettere at transportere end naturgas i gasform, da den kan opbevares i specialiserede tanke.
• Renere brændstof: Når LNG forbrændes, udleder det langt mindre svovl og partikler end traditionelle fossile brændstoffer som olie og kul. Det bidrager til at reducere luftforurening og gøre transporten mere miljøvenlig.
• Energitæthed: Selvom LNG er et fossilt brændstof, betragtes det som et overgangsfuel til en mere bæredygtig fremtid, da det kan reducere vores afhængighed af olie og kul.

Anvendelsesområder for LNG

• Skibsfart: LNG bruges i stigende grad som brændstof til skibe, både store containerskibe og mindre færger. Det reducerer luftforureningen i havneområder og bidrager til at opfylde strengere miljøkrav.
• Lastbiler: LNG anvendes også som brændstof i lastbiler, især til langtransport. Dette reducerer CO2-udledningen og kan bidrage til at forbedre luftkvaliteten i byområder.
• Energiproduktion: LNG kan bruges til at producere elektricitet i kraftværker.

Udfordringer ved LNG

• Infrastruktur: For at kunne bruge LNG kræves der en speciel infrastruktur, såsom LNG-tanke, lastbiler og skibe, der er designet til at håndtere det flydende brændstof.
• Omkostninger: Omkostningerne ved at producere, transportere og opbevare LNG kan være høje.
• Sikkerhed: LNG er et ekstremt koldt stof og kræver derfor omhyggelig håndtering for at undgå ulykker.

Kort sagt: LNG er en vigtig del af den globale energiomstilling, da det tilbyder et mere miljøvenligt alternativ til traditionelle fossile brændstoffer. Selvom der er udfordringer forbundet med at implementere LNG, er det et lovende brændstof, der kan bidrage til at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og forbedre luftkvaliteten.

LOA: Længde over alt

LOA er en forkortelse for Length Over All, som på dansk betyder længde over alt. Det er et mål for et skibs samlede længde, fra det yderste punkt i forstavnen (skibsnæsen) til det yderste punkt i agterstavnen (skibshækken). Dette inkluderer alle permanente dele af skibet, såsom bovspryd, platforme og andre udhængende strukturer.

Hvorfor er LOA vigtig?

• Størrelsesangivelse: LOA giver en klar indikation af et skibs størrelse og er ofte angivet i tekniske specifikationer og søkort.
• Kanal- og broklareringer: LOA er afgørende for at bestemme, om et skib kan passere gennem bestemte kanaler, under broer eller ind i havne.
• Regulering: Mange maritime regler og bestemmelser er baseret på skibets længde, herunder krav til besætning, sikkerhedsudstyr og klassifikation.

Hvad er forskellen mellem LOA og andre længdemål?

• Længde mellem perpendikel: Dette mål angiver afstanden mellem de to lodrette linjer, der skærer skroget vinkelret på vandlinjen ved for- og agterstavn.
• Længde på vandlinjen: Dette mål angiver længden af skibets skrog ved vandlinjen.

LOA er generelt det længste mål og inkluderer alle udhængende dele af skibet, mens de andre mål kun måler bestemte dele af skroget.

Eksempel på brug af LOA

Hvis du skal sejle et skib gennem en kanal, vil du typisk finde oplysninger om kanalens bredde og højde under broer. Ved at sammenligne disse oplysninger med skibets LOA og højde kan du sikre dig, at skibet kan passere sikkert.

Kort sagt: LOA er et vigtigt mål for et skibs størrelse og bruges i mange sammenhænge inden for søfart. Ved at kende LOA kan man sikre, at et skib kan sejle sikkert og effektivt.

Engelsk forkortelse Maritime Mobile Service Identity, der er et 9-cifret nummer, der identificerer fartøjet i bl.a. DSC-udstyr og EPIRB'er.

Nummeret er individuelt unikt og tildeles af nationale ansvarlige myndigheder, i Danmark er det Søfartsstyrelsen.

Nummeret består af 9 cifre, hvor de første 3 er en regions- og landekode:

• 0 Skibsgruppe, kystradiostation eller gruppe af kystradiostationer
• 1 Benyttes ikke.
• 2-7 Regionale koder
  • 2 Europa
    • 219 og 220 Danmark
  • 3 Nord- og Mellemamerika og Caribien
  • 4 Asien
  • 5 Oceanien
  • 6 Afrika
  • 7 Sydamerika
• 8 Bruges regionalt
• 9 Bruges regionalt

Kapacitet ved max to gæster i hver kahyt.

Pullman Køje: En pladsbesparende løsning

En Pullman køje er en type seng, der er designet til at spare plads. Den er typisk monteret på en væg og kan foldes op, når den ikke er i brug. Når køjen er foldet ud, sænkes den ned i en vandret position, så den kan bruges som en almindelig seng.

Hvordan fungerer en Pullman køje?

• Vægmontering: Køjen er fastgjort til væggen ved hjælp af robuste beslag.
• Folds mekanisme: En simpel mekanisme gør det muligt at folde køjen op og ned.
• Madras: Når køjen er foldet ud, placeres en madras på den for at give komfort.
• Stige: Ofte er der en lille stige eller trin, der gør det nemmere at komme op i køjen.

Fordele ved en Pullman køje:

• Pladsbesparende: Perfekt til små rum, såsom både, campingvogne, studieværelser eller mindre lejligheder.
• Fleksibel: Kan nemt foldes op, når den ikke er i brug, for at frigøre gulvplads.
• Multifunktionel: Kan bruges som en ekstra seng eller som et opbevaringsrum, når den er foldet op.
• Modern design: Mange Pullman køjer har et moderne og stilrent design, der passer ind i forskellige indretninger.

Anvendelsesområder:

• Både og campingvogne: Pullman køjer er almindelige i både og campingvogne, hvor pladsen er begrænset.
• Studieværelser: De er ideelle til studenterværelser, hvor pladsen ofte er trang.
• Gæsteværelser: Kan bruges som en ekstra seng til gæster.
• Små lejligheder: Perfekt til at udnytte vægpladsen optimalt.

Ulemper ved en Pullman køje:

• Begrænset bevægelsesfrihed: Når køjen er foldet ud, kan der være begrænset plads omkring den.
• Montering: Installation af en Pullman køje kræver ofte professionel hjælp.
• Pris: Pullman køjer kan være dyrere end traditionelle senge.

Kort sagt: En Pullman køje er en smart og pladsbesparende løsning til forskellige boligtyper. Hvis du har begrænset plads, kan en Pullman køje være en god investering.

Udvidelse af PCC's muligheder, kan sejle med bil- og lastbiltrailere og kan håndtere større køretøjer som lastbiler, busser og entreprenørmaskiner. Disse fartøjer er udstyret med forstærkede dæk og større ramper, hvilket gør dem alsidige til at transportere forskelligt hjulgods.

Et bilskib som er specielt designet til transport af biler. Disse skibe har flere dæk med justerbare højder for at rumme køretøjer af forskellige størrelser. Bilfabrikanter bruger ofte PCC'er til at transportere køretøjer fra produktionsanlæg til de globale markeder.

Elektrisk stikkontakt til tilslutning af kølecontainere og trailere i et skib.

Ro-Pax: Når færge og roro-skib mødes

Hvad er et Ro-Pax-skib?

Et Ro-Pax-skib er en hybridtype skib, der kombinerer elementer fra både færger og roro-skibe (Roll-on/Roll-off). De er designet til at transportere både passagerer og gods på samme tid.

Hvordan fungerer et Ro-Pax-skib?

Ro-Pax-skibe har typisk store dæk, der kan rumme både køretøjer og passagerer. Køretøjer kører selv om bord og i land via ramper, ligesom på et roro-skib. Passagerer har adgang til komfortable kahytter, restauranter, butikker og andre faciliteter, ligesom på en færge.

Fordele ved Ro-Pax-skibe:

• Effektiv transport: Ro-Pax-skibe kan transportere både passagerer og gods på samme tur, hvilket gør dem til en effektiv transportform for både korte og lange ruter.
• Høj kapacitet: Ro-Pax-skibe kan typisk rumme et stort antal både passagerer og køretøjer, hvilket gør dem velegnede til travle ruter.
• Komfort for passagerer: Ro-Pax-skibe tilbyder passagerer et komfortabelt og behageligt rejseoplevelse, sammenlignelig med en færge.
• Fleksibel drift: Ro-Pax-skibe kan tilpasses til forskellige behov og kan bruges til en række forskellige ruter og tjenester.

Eksempler på Ro-Pax-skibe:

• M/S Stena Britannica: Et Ro-Pax-skib, der sejler mellem Cuxhaven, Tyskland, og Trelleborg, Sverige.
• M/S Viking Amorella: Et Ro-Pax-skib, der sejler mellem Stockholm, Sverige, og Åland.
• M/S Color Fantasy: Et Ro-Pax-skib, der sejler mellem Oslo, Norge, og Kiel, Tyskland.

Anvendelse af Ro-Pax-skibe:

Ro-Pax-skibe bruges på en række forskellige ruter over hele verden, herunder:

• Korte ruter: Ro-Pax-skibe er velegnede til korte ruter over fjorde, stræder og kanaler.
• Lange ruter: Ro-Pax-skibe kan også bruges på lange ruter over åbent hav, typisk med overnatning for passagerer.
• Interkontinentale ruter: I nogle tilfælde bruges Ro-Pax-skibe endda på interkontinentale ruter.

Fremtiden for Ro-Pax-skibe:

Ro-Pax-skibe er en populær type skib, og de forventes at fortsætte med at spille en vigtig rolle i maritim transport i fremtiden. De tilbyder en effektiv, komfortabel og fleksibel måde at transportere både passagerer og gods på, hvilket gør dem til et attraktivt valg for både rejsende og fragtførere.

Konklusion:

Ro-Pax-skibe er en innovativ type skib, der kombinerer fordelene ved både færger og roro-skibe. De tilbyder en effektiv, komfortabel og fleksibel måde at transportere både passagerer og gods på, hvilket gør dem til en vigtig del af den moderne maritime transport.

Rundholter: Rygraden i et sejlskib

Et rundholt er en lang, rund træstang, der er en fundamental del af et sejlskibs rigning. Det er en generel betegnelse, der kan referere til en lang række forskellige trædele på et skib, herunder:

• Master: De store, lodrette stænger, hvor sejlene hæftes.
• Bomme: De vandrette stænger, der holder underkanten af sejlene ude.
• Råer: De vandrette stænger, der holder overkanten af sejlene ude.
• Gaffler: De trekantede stænger, der bruges til at hejse og sænke nogle typer sejl.
• Spyd: En lang stang, der rager ud forud for masten og bærer et sprydsejl.

Hvorfor bruger man rundholter? Rundholter er ideelle til denne funktion på grund af deres styrke og fleksibilitet. Træets naturlige egenskaber gør det muligt for rundholterne at bøje en smule under belastning, hvilket hjælper med at fordele kræfterne og mindske risikoen for brud.

Hvilke trætyper bruges til rundholter? Traditionelt set er rundholter lavet af nåletræer som f.eks. douglasgran, lærk eller fyr. Disse trætyper er stærke, lette og har gode bøjelige egenskaber. I nyere tid kan man også finde rundholter lavet af andre materialer, såsom lamineret træ eller endda metal, men træ er stadig det mest almindelige valg for traditionelle sejlskibe.

Hvorfor er rundholter vigtige? Rundholterne udgør rygraden i et sejlskibs rigning. De er afgørende for at kunne hejse og sænke sejlene, styre skibet og udnytte vinden på den mest effektive måde. Uden rundholter ville et sejlskib ikke kunne sejle.

Vedligeholdelse af rundholter: Rundholter kræver regelmæssig vedligeholdelse for at sikre deres holdbarhed. Dette inkluderer blandt andet at inspicere dem for tegn på råd, tørhed eller skader, samt at behandle dem med konserveringsmidler for at beskytte dem mod vejr og vind.

I dag: Selvom mange moderne skibe er motorbåde, er der stadig stor interesse for traditionelle sejlskibe. Derfor er der også stadig et behov for at fremstille og vedligeholde rundholter. Mange bådebyggere og specialiserede virksomheder tilbyder i dag at fremstille rundholter efter traditionelle metoder og tilpasset de enkelte skibes behov.

Kort sagt: Rundholter er en vigtig og fascinerende del af et sejlskibs historie og konstruktion. De spiller en afgørende rolle for skibets evne til at sejle og er et symbol på den maritime tradition.

Fællesopholdsrum for passagerer og eventuelt officerer på et skib.

Forkortelse for styrbord.
Højre side af et skib set agtenfra i sejlretningen.

Seamargin: En ekstra kraftreserve til at håndtere havets udfordringer

Seamargin, også kendt som havtillæg, er en ekstra kraftreserve, der tilføjes til et skibs fremdriftssystem for at sikre, at det kan opretholde sin ønskede hastighed under ugunstige driftsforhold. Disse forhold kan omfatte:

• Vind og bølger: Høj sø kan øge skibets modstand og kræve mere kraft for at opretholde hastigheden.
• Havstrømme: Strømme kan enten medvirke til eller modvirke skibets fremdrift, og kræve en justering af motoreffekten.
• Lavt vand: Når et skib sejler i lavt vand, kan vandet give mere modstand, hvilket kræver mere kraft fra motoren.
• Skrogsbegroelse: Over tid kan skroget blive begroet med alger og andre organismer, hvilket øger modstanden og kræver mere kraft til at opretholde hastigheden.

Beregning af seamargin:

Seamargin beregnes typisk som en procentdel af den installerede effekt af skibets motorer. Den almindelige seamargin varierer fra 10% til 25%, men den kan være højere eller lavere afhængigt af skibets type, design og driftsprofil.

Faktorer, der skal overvejes ved beregning af seamargin, omfatter:

• Skibstype: Forskellige skibstyper har forskellige modstands- og søegenskaber.
• Design: Skibets design kan påvirke dets modstand og evne til at håndtere søgang.
• Driftsprofil: Skibets typiske driftsforhold, f.eks. havområder, sæsoner og lasteforhold, skal tages i betragtning.

Fordele ved seamargin:

Seamargin tilbyder en række fordele, herunder:

• Øget sikkerhed: Seamargin sikrer, at skibet har tilstrækkelig kraft til at opretholde sin hastighed og manøvredygtighed i ugunstige vejrforhold, hvilket kan reducere risikoen for ulykker.
• Forbedret pålidelighed: Seamargin kan forhindre, at motoren overbelastes og går i stå i dårligt vejr, hvilket kan føre til forsinkelser og driftsforstyrrelser.
• Optimeret brændstoføkonomi: Ved at have en passende seamargin kan skibet sejle med den mest effektive motorhastighed under forskellige driftsforhold, hvilket kan spare brændstof.

Konklusion:

Seamargin er en vigtig faktor i skibsdesign og drift. Den sikrer, at skibet har den nødvendige kraft til at håndtere havets udfordringer og opretholde sin ønskede hastighed under ugunstige vejrforhold. Dette bidrager til øget sikkerhed, pålidelighed og brændstoføkonomi.

SEK forkortelse for svenske kroner.

Signalflag: Det maritime alfabet

Signalflag er farverige flag, der bruges til at kommunikere mellem skibe og mellem skibe og land. Hvert flag repræsenterer en bestemt bogstav, et tal eller en særlig besked. Ved at kombinere forskellige flag kan man danne sætninger og overføre komplekse meddelelser.

Hvorfor bruger man signalflag?

• Kommunikation: Før radioen blev udbredt, var signalflag den primære måde at kommunikere til søs.
• Nødsignaler: Signalflag bruges til at sende nødsignaler, f.eks. hvis et skib er i havsnød eller har brug for assistance.
• Havneprocedurer: Signalflag bruges til at kommunikere med havnemyndigheder og andre skibe i havne.
• Sejlertradition: Selvom radiokommunikation er blevet standard, er brugen af signalflag stadig en vigtig del af sømandskulturen.

Hvordan fungerer signalflag?

Hvert signalflag har en specifik betydning, og ved at kombinere forskellige flag kan man danne ord og sætninger. Der findes internationale standarder for signalflag, så søfolk fra hele verden kan forstå hinanden.

Eksempler på signalflag:

• A: Der er dykkere i vandet.
• B: Jeg har brug for lægehjælp.
• C: Jeg har brug for en bugserbåd.
• Q: Jeg ønsker at meddele dig... (efterfulgt af et andet flag for at specificere meddelelsen)

Hvordan hænges signalflag op? Signalflag hænges ofte op på en særlig line, kaldet en sallinghornet, der er fastgjort til masten. Der er forskellige måder at hænge flag op på, afhængigt af hvilken besked man ønsker at sende.

Hvorfor er signalflag stadig relevante i dag?

Selvom radiokommunikation er blevet den primære måde at kommunikere til søs, er signalflag stadig relevante af flere årsager:

• Sikkerhed: I tilfælde af radiofejl eller andre kommunikationsafbrydelser kan signalflag være en vigtig backup.
• Tradition: Signalflag er en del af sømandskulturen og har en lang historie.
• Sejlskibe: På traditionelle sejlskibe uden radio kan signalflag være den eneste kommunikationsform.

Kort sagt: Signalflag er et spændende og historisk værktøj, der stadig har stor betydning for sikkerheden og kommunikationen til søs. Ved at forstå betydningen af de forskellige flag kan du både kommunikere effektivt og nyde den maritime tradition.

SOLAS: Sikkerhed til søs

SOLAS er en forkortelse for International Convention for the Safety of Life at Sea. Det er en international traktat, der sætter minimumsstandarder for sikkerheden ombord på handelsskibe. Med andre ord, SOLAS er en slags "færdselslov" for skibe, der sikrer, at de er bygget, udstyret og drevet på en måde, der minimerer risikoen for ulykker og beskytter både besætning og passagerer.

Hvorfor er SOLAS vigtig?

• Sikkerhed: SOLAS er en direkte reaktion på store skibskatastrofer, som f.eks. Titanic-sænkningen. Konventionen har som mål at forhindre lignende tragedier ved at fastsætte klare regler for skibes konstruktion, udstyr og drift.
• Global standard: SOLAS er en international aftale, hvilket betyder, at alle skibe, der sejler mellem forskellige lande, skal overholde de samme sikkerhedsstandarder. Dette gør det nemmere at sikre, at alle skibe er sikre, uanset hvor de kommer fra.
• Beskyttelse af miljøet: Ud over sikkerheden for mennesker om bord, har SOLAS også fokus på at beskytte det marine miljø. Konventionen omfatter regler for håndtering af farligt gods og forurening.

Hvad dækker SOLAS?

SOLAS dækker et bredt spektrum af sikkerhedsaspekter, herunder:

• Skibskonstruktion: Krav til skibets styrke, stabilitet og vandtæthed.
• Brandsikkerhed: Krav til branddetektion, slukningssystemer og evakuering.
• Redningsudstyr: Krav til redningsbåde, redningsveste og andet udstyr til at redde mennesker i nødsituationer.
• Navigation: Krav til navigationssystemer, kort og kommunikationsudstyr.
• Sikkerhedsudstyr: Krav til sikkerhedsudstyr som f.eks. livbælter og nødudgange.
• Lastsikring: Krav til sikker lastning og sikring af lasten.

Hvordan håndhæves SOLAS?

SOLAS håndhæves gennem regelmæssige inspektioner af skibe af statlige myndigheder. Skibe, der ikke overholder SOLAS-kravene, kan blive nægtet tilladelse til at sejle.

Kort sagt: SOLAS er en vigtig international traktat, der spiller en afgørende rolle for at sikre sikkerheden til søs. Ved at fastsætte klare regler for skibes konstruktion, udstyr og drift bidrager SOLAS til at minimere risikoen for ulykker og beskytte både mennesker og miljø.

Fællesbenævnelse for alt forbrugsudstyr til skibet bortset fra brændstof og proviant.

TEU: En standardmåling for containerkapacitet

TEU er en forkortelse for Twenty-foot Equivalent Unit. Det er en standardiseret måleenhed, der bruges til at angive kapaciteten af containerskibe og containerterminaler. Én TEU svarer til volumenet af en standardiseret container, der er 20 fod lang (ca. 6 meter).

Hvorfor bruger man TEU?

• Standardisering: TEU giver en ensartet måde at måle og sammenligne kapaciteten af forskellige containerskibe og terminaler på, uanset deres størrelse eller design.
• Effektivitet: Ved at bruge TEU kan man nemt beregne, hvor mange containere et skib kan laste, eller hvor meget plads der er til rådighed på en terminal.
• Logistik: TEU er en central enhed i den globale containertransport og bruges i forbindelse med planlægning af ruter, booking af plads og beregning af fragtomkostninger.

Hvordan bruges TEU?

• Skibskapacitet: Kapaciteten af et containerskib angives ofte i TEU. For eksempel kan et stort containerskib have en kapacitet på over 20.000 TEU.
• Terminalkapacitet: Containerterminaler måler også deres kapacitet i TEU. Dette gør det nemt at sammenligne forskellige terminaler og vurdere deres evne til at håndtere store mængder containere.
• Fragtpriser: Fragtpriser for containertransport angives ofte pr. TEU, hvilket gør det nemt at sammenligne priser for forskellige ruter og transportører.

Eksempel

Hvis et containerskib kan laste 10.000 containere, og hver container er en standard 20-fods container, så siger man, at skibet har en kapacitet på 10.000 TEU.

Kort sagt: TEU er en fundamental enhed inden for containertransport. Den giver en standardiseret måde at måle kapacitet på og gør det nemmere at planlægge og koordinere den globale transport af varer i containere.

VTS - Vessel Traffic Service

VTS står for Vessel Traffic Service og er et system, der er etableret for at øge sikkerheden til søs. Det fungerer som en slags trafikkontrol for skibe i bestemte områder, typisk omkring havne, broer eller i områder med meget skibstrafik.

Hvordan fungerer VTS?

• Overvågning: VTS-stationer bruger radar, AIS (Automatic Identification System) og andre sensorer til at overvåge skibstrafikken i realtid.
• Kommunikation: VTS-operatører kan kommunikere direkte med skibene via VHF-radio.
• Information: VTS-stationerne giver skibe information om vejrforhold, trafikforhold, sejlruter og eventuelle begrænsninger.
• Assistance: I tilfælde af nødsituationer eller farlige situationer kan VTS-operatører yde assistance og koordinere redningsaktioner.

Hvorfor bruger vi VTS?

• Forhindre kollisioner: Ved at overvåge skibstrafikken kan VTS hjælpe med at forhindre kollisioner mellem skibe.
• Beskytte havmiljøet: VTS kan hjælpe med at beskytte havmiljøet ved at sikre, at skibe følger de gældende regler og begrænsninger.
• Øge effektiviteten: VTS kan hjælpe med at optimere skibstrafikken og reducere ventetider.

Eksempler på VTS-systemer

• Storebælt: I Danmark er VTS-systemet ved Storebælt et godt eksempel. Her overvåges skibstrafikken for at sikre sikker passage gennem bæltet og undgå kollisioner med Storebæltsbroen.
• Øresund: Også i Øresund er der et VTS-system for at sikre sikker skibsfart.

Kort sagt: VTS er et vigtigt værktøj for at sikre sikker og effektiv skibsfart. Ved at overvåge skibstrafikken og kommunikere med skibe kan VTS-operatører forebygge ulykker og beskytte havmiljøet.