CASINO ROYALE – IMO: 5120831

Begivenhed / Hændelse

Hændelser og særlige begivenheder:

Tid / Periode	Begivenhed / Hændelse
27. oktober 1936	Skadet ved hårdt anløb mod dækmolen i Kolby Kås - sejlads fortsat. Ved anløb af Kolby Kås havn under stormende blæst af sydvest og stærk nordgående strøm samt lavvande tabt styret og tørnet mod nordre molehoved med betydelig skade til følge.
31. januar - 1. februar 1937	Denne nat bjergede færgen 200 passagerer fra Korsør (der lå fast i isen), og sejlede dem til Nyborg.
14. februar 1937	Hentet passagererne fra Sjælland, der var grundstødt ud for Korsør.
21. - 25. juni 1937	Sejlads Kalundborg-Kolby Kås-Aarhus, ekstrafærge (Københavnske feriebørn). Hver dag overført 1.200 skolebørn med afgang fra Kalundborg kl. 08.
25. juni 1937	Forsejlet fra Aarhus til Kolby Kås, derfra medtaget en last kartofler til Kalundborg, efter udlosning forsejlet til Storebælt.
28. juli 1937	Overførte Jyske Dragonregiments Panservognskompagni fra Nyborg til Korsør.
3. - 6. august 1937	Sejlads Kalundborg-Kolby Kås-Aarhus, ekstrafærge (Københavnske feriebørn). Planlagt sejlads fra Aarhus kl. 12.30.
9. - 10. august 1937	Sejlads Kalundborg-Kolby Kås-Aarhus, ekstrafærge (Københavnske feriebørn). Planlagt sejlads fra Aarhus kl. 12.30.
22. - 23. august 1937	Fik en wire i skruen i bilfærgelejet i Korsør, måtte aflyse, i fart igen 23.08 kl. 10.
26. februar 1938	Sejlet fra Korsør kl. ca. 06 for at laste jernbanemateriel i Nyborg.
27. februar 1938	Sejlet nyt jernbanemateriel fra Nyborg kl. 05.00 til Rønne ankomst 16.00.
28. februar 1938	Losset jernbanemateriellet i Rønne.
1. marts 1938	Forsejlet fra Rønne kort efter midnat, ankom til Korsør ved middagstid.
19. marts 1938	Ramte skibet Vega i Aarhus Havn, ingen skader af betydning på Freia.
Søforhør i Aarhus den 1 april 1938:	Kl. ca. 16.00, da Freia under en haard VestSydVestlig Kuling for indgående havde passeret midtermolen og derefter blev drejet Styrbord over, faldt forenden for meget af. For at få skibet drejet langs anlægskajen, blev der bakket med maskinerne. Da der syntes fare for en kollision med motorskonnert  Vega af Nakskov, der lå fortøjet ved kajen, afgav den vagthavende styrmand, som opholdt sig på agterdækket, advarselssignal til broen med sin fløjte. Da signalet ikke syntes at være hørt på broen, blev det kort efter gentaget. Begge maskiner beordredes nu Fuld Kraft Frem; men umiddelbart efter tørnede Freia med agterenden mod  Vega. Ved kollisionen blev  Vegas fortøjninger sprængt, ligesom dette skib blev en del beskadiget. Anmærkning. Ministeriet må antage, at kollisionen skyldes, at det første advarselssignal ikke blev hørt på broen. Auditøren: Under indsejling i Aarhus havn påsejlede færgen et ved midtermolen fortøjet motorskib, der led skade til et beløb af 7.000 kr. Den fungerende skibsfører havde manøvreret "Freia" således, at skibet fik den stærke Vest-Sydvest-Vind ind på bagbords side, før der var ført trosser i land, hvilket medførte, at det for ikke at påsejle en damper, der lå ved kajen, måtte bakke i retning af det førnævnte motorskib. Endvidere havde skibsføreren ikke sikret sig signalgivning fra styrmanden, uagtet han fra sin plads ved maskintelegrafen ikke selv havde oversigt over færgens agterende. Ved afgørelsen statueret, at skibsførerens plads på broen ikke til stadighed er ved telegrafen, men at han burde have skiftet plads, efter som forholdene krævede det.
10. - 12. juni 1939	Udflugtssejlads Korsør-Lübeck, afgik Korsør 10. juni kl. 23.00, ankom Lübeck 11. juni lidt før kl. 08.00, afgik Lübeck 11. juni kl. 21.00, ankom Korsør 12. juni ca. kl. 02.30.
20. januar 1940	Gået til assistance for en trawler der var strandet på Vresen Puller.
27. - 28. oktober 1940	Frederikshavn værft, årligt eftersyn. Færgen fik installeret højttaleranlæg. Færgen har været underkastet en stor reparation efter skade som følge af sejlads i is. En del spanter og plader i agterskibet er fornyet. Samtidigt er der foretaget indbygning af mellemspanter agter til forstærkelse af skibet. Minesikringskabel fornyet og omlagt efter de nye anordninger. Bunden er efterset, og malet.
25. - 30. marts 1941	Orlogsværftet i København. Enten her eller på værft i december foretaget følgende to ting: Af hensyn til overgang til brug af brændselsolie med lavt flammepunkt blev der installeret ventilationsblæsere i maskinrummet.
9. - 21. maj 1942	Orlogsværftet i København, påsætning af nye ståldrivskruer og bundrensning. Som følge af den tilstedeværende minefare i farvandene er der foretaget udskiftning af søventiler til stålstøbte søventiler.
17. oktober 1944	Skibet tvangsovertaget af den tyske besættelsesmagt. Blandt andet anvendt til militære hestetransporter.
17. - 28. oktober 1944	Den tyske besætning bruger tiden på at lære skibet at kende, afprøve ankre, redningsmidler, dieselmotorer, hjælpemotorer, kedler og få brændstof ombord.
28. oktober 1944	Klar kl. 05.30, afgik kl. 07.30, trænet forskellige manøvrer til søs, afprøvet minekabel i Nyborg, kl. 11.56 gået til anker ud for Nyborg med "klar" på maskinen.
29. oktober 1944	Afgik Nyborg kl. 07.57, trænet forskellige manøvrer til søs, ankom til Fæstningen i Korsør kl. 13.42.
1945	Fundet af Royal Navy i Norge, vistnok i en lille havn nord for Narvik.
9. juni 1945	DSB's blad Vingehjulet oplyser at det må betragtes som overvejende sandsynligt, at Freia er gået tabt.
14. juni 1945	Korsør avis skriver at færgen nu er fundet i Norge.
30. juni 1945	Ankommet til Kristiansand red kl. 06.00, hvor Freia fortøjedes på Christian IX's styrbord side.
30. juni - 2. juli 1945	Lå på Kristiansand red sammen med Christian IX.
2. juli 1945	Sejlet fra Kristiansand kl. 13.00 mod København.
3. juli 1945	Kommet til Frihavnen i København under tysk kommando.
4. juli 1945	Overdraget til DSB kl. 15.30 af en engelsk officer.
5. juli 1945	Ankom til B&W værft kl. 15.00.
5. juli - 27. august 1945	B&W værft i København. Færgen blev underkastet hovedsyn II. Buler på bovporten, 13 buler langs skibssiden udbedret, ladeportene rettede og repareret. Rotter ombord i skibet bekæmpet.
16. april 1946	Ved frakørsel fra Freia liggende i bilfærgelejet i Korsør kl. ca. 9.20 påkørte lastbil med påhængsvogn den sydlige gelændersten hvorved denne skubbedes ud af sit leje.
26. maj 1946	Under fortøjning i Kalundborg i vindstyrke 7 og hvor skibet havde meget slagside sprang kæden, og ramte en matros så uheldigt at han i ambulance måtte indlægges på sygehuset med et brækket ribben.
11. juni 1946	Ved ankomst til Kalundborg blev en passager skubbet i vandet af de andre passagerer, passageren blev hurtigt bjerget op igen, færgen havde den dag fuldt rejsetal, det vil sige 1.000 passagerer.
24. juni 1946	Færgen skriver: I henhold til samtale med hr søfartschefen indsendes hermed en skitse over vanddybderne i Kolby Kås havn, udfærdiget af havnefogeden. Jeg undlader ikke samtidig at indberette at Freia ved anduvningen af Kolby Kås havn gentagne gange har mistet styringen mellem læmolen og anlægskajen, og derved tørnet mod det yderste stykke af kajen. Årsagen til at skibet på dette sted mister styringen anser jeg for at være den, at der her er for ringe vanddybde ved lavvande og under urolige vejrforhold.
22. juli 1946	Færgen skriver: I anledning af at Freia mangler 2 blade på styrbord skrue skal jeg tillade mig at henlede hr. søfartschefens opmærksomhed på at færgens manøvreevne er nedsat i betydelig grad.
9. oktober 1946	Skrivelse fra skibet: I anledning af motorskibet Jyllands grundstødning ved Falske Blosax i tæt tåge tillader undertegnede sig at hestille til søfartschefen om at foranledige, at der på grunden udlægges en mekanisk "Tildebøje?" i lighed med den, der er beliggende ved indsejlingen til Malmö havn. Opmærksomheden henledes på, at Falske Bolsax der ligger tæt op ad skibenes minestrøgne rute og kun er afmærket med almindeligt vintersømærke er der stadig stor fare for skibenes sikkerhed under sejlads i tåge og i ukendte strømforhold, så længe som afmærkningen af grunden er som det er på nuværende tidspunkt.
14. oktober 1946	Avisen skriver: Freia var stærkest, rev en pullert op med rod". Skrivelse fra skibet: under henvisning til mit skriv af 20. juni 1946 angående monteringen af en forsvarlig fortøjningspæl i stedet for den gamle fortøjningspæl, undlader jeg ikke at meddele at den gamle pæl stadig ikke er erstattet med en ny, og at man ved ankomsten til Kalundborg på forrige tur under indtrækning af skibet til kajen trak pælen helt op ad jorden. Den er ganske vist nu atter anbragt uden nogen form for afstivning, men når den bliver udsat for særlig kraftpåvirkning, vil den uvægerlig atter blive trukket op af jorden, hvilket vil gå ud over skibets sikkerhed og eventuelt forårsage store og kostbare havarier.
21. november 1946	Skrivelse fra skibet: herved undlader jeg ikke at indberette til hr. søfartschefen, at jeg dags dato på grund af lavvande havde store vanskeligheder i Kolby Kås med at få forskibet arbejdet ind til kajen, så der kunne etableres forbindelse med land over den forreste lade "briks". Efter havnefogedens udtalelse var vandstanden kun 59 cm. under dagligt vande, vind sydsydvest 4. Jeg tillader mig at foreslå, at der foretages en uddybning ved sydsiden af molen, hvor  Freia lægger til. Det bemærkes, at skibet blev 32 minutter i afgangen fra Kolby Kås.
20. januar 1947	Bryder isen i Kalundborg fjord på vej fra Kalundborg til Aarhus så fiskerbådene kan komme ud.
20. februar 1947	Skrivelse fra skibet: herved meddeles hr. søfartschefen, at et blad på styrbord skrue formentlig er vredet eller bøjet ganske lidt, da maskinens omdrejningstal er gået lidt ned.
5. april 1947	Skrivelse fra skibet: herved undlader jeg ikke at indberette til hr søfartschefen at jeg dags dato med Freia beskadigede det lille hoved på bilfærgelejet i Nyborg. Årsagen til uheldet er den at skruerne er mere beskadigede i isen end jeg havde regnet med, således at jeg ved anduvning af lejet ikke kunne få stoppet færgen i tide samt at den er mere beskadiget end den bagbord, hvorfor skibet drejede ind til den forkerte side og tørnede mod hovedet. Jeg tillader mig at henlede opmærksomheden på at det i stormfuldt vejr vil være forbundet med stor risiko for skibets sikkerhed at anduve bilfærgelejerne i henholdsvis Korsør og Nyborg så længe skruerne er i den nuværende forfatning.
16. juni 1947	Skrivelse fra færgen: Herved undlader man ikke at meddele søfartschefen, at der kl. ca. 11.10 opstod en mindre brand i skorstenskassen på bådedækket, i en lille rulle gammelt sejldug, som har ligget gemt der, antagelig gennem længere tid. Ilden i sejldugen antændte nogle redningsbælter ca. 25 stk, som dagmanden havde hængt til tørre i skorstenskassen. Sejldugen er antagelig antændt ved, at der ved skibets rullen i søen er faldet ned eller trillet hen på den ikke isolerede kant af skorstenen. Ilden blev slukket i løbet af 10 minutter med skumslukker og vand. Der skete ikke nogen skade af nogen art, udover de 25 redningsbælter, der brændte. Vind VestNordVest 7 og byger.
10. juni 1947	Skrivelse fra færgen: Herved undlader jeg ikke at gøre hr. søfartschefen bekendt med, at de nye skruer har nedsat  Freias manøvreevne betydeligt i forhold til de gamle metalskruer. Fart og omdrejninger pr. sømil er dog noget nær det samme.
11. juli 1947	På færgeturen der ankom Korsør kl. 09.20 overførtes der 31 kister med døde patrioter fra 2. verdenskrig.
25. juli 1947	Skrivelse fra færgen: I forbindelse med min skrivelse af 10.juli tillader jeg mig at gøre søfartschefen bekendt med, at Freia med de nye skruer ryster ualmindelig kraftigt under svajning, når der skiftes fra frem til bak. Jeg har forsøgt at gøre svajningerne så lempelige som muligt, ved at lade farten løbe af skibet fra frem til bak, men alligevel ryster skibet meget kraftigt, når maskinerne starter fra bak. Rystelserne er endda så kraftige, at det ser ud, som om styrekompasset ville kunne rystes ud af sin ophængning.
31. august - 1. september 1947	Sejlet fra København 31. august kl. 11.35, ankomst Gdynia 1. september kl. 12.50. Hjemsejlads med 550 tysk-polske krigsflygtninge. Skrivelser fra skibet: Herved meddeles, at der under færgens ophold i Gdynia havn er givet rådighedstjeneste, som følge af at besætningen har gået vagt om vagt, grundet de herskende omstændigheder. Efter lodsens udtalelse var opholdet i havnen forbundet med stor risiko især om natten, hvor overfald, tyverier, og lignende var fremherskende. Besætningen blev derfor om natten forbudt landlov, hvorimod de om dagen har haft tilladelse til at gå i land på frivagten - dog med den klausul, at de ikke måtte fjerne sig længere fra skibet end man kunne tilkalde dem med sirenen. Samtidig skal bemærkes, at besætningen i søen flere gange på frivagten er kaldt på dækket for at udføre arbejder, såsom ankring, modtagelse af lods, opsætning af træskodder for sprængte vinduer, stuvning af flygtninges bagage på hoveddækket samt til assistance for "Røde Kors".
5. - 6. september 1947	Sejlet fra København 5. september kl. 10.45, ankomst Neufahrwasser 6. september kl. 12.52. Hjemsejlads med 550 tysk-polske krigsflygtninge.
7. - 8. september 1947	Sejlet fra Neufahrwasser 7. september kl. 15.10, ankomst København 8. september kl. 15.05.
17. maj 1948	Skibet skriver: Herved undlader jeg ikke at indberette hr.søfartschefen følgende: Ved anduvning af Kolby Kås havn den 17. maj, viste det sig, at der lige udenfor læmolen var en meget stærk sydgående strøm, der forårsagede, at skibet rørte den sydlige mole ved indsejlingen, hvorved et koøje i overbygningen sprængtes og en overfladeskærm blev revet af. Hvorimod læmolen ikke led nogen skade.
12. september 1948	Skrivelse fra skibet til søfartschefen: Herved meddeles, at Freia er meget overbegroet i skibsbunden, så omdrejningstallet på hver halve tur er steget med ca. 4.000 a 5.000 omdrejninger. Jeg tillader mig at foreslå, at skibet eventuelt søges taget i dok for bundbehandling, når Jylland kommer i fart ved overfarten. Det bemærkes at man har skrabet og børstet skibssiderne i vandgangen med roehakkejern, så dybt som det har været muligt at række!
3. november 1948	Grundstødt ved Gisseløre. Skrivelse fra skibet: På turen fra Aarhus til Kalundborg tog færgen grunden ved den østlige hvide et-prik mellem Gisseløre land og Gisseløre to-prik. Det meste af turen havde vejret været let regndiset, men noget efter, at man kl. 16.37 havde passeret den røde et-kost ved Asnæs og forandret kurs til sydøst til øst trekvartøst, blev tågen tættere. (Vagthavende styrmand). Men undertegnede, der var fungerende fører, der stadig havde holdt mig i kontakt med navigatøren, gik nu på broen og gav ordre til at styre 1/4 streg sydligere. Få minutter efter ændredres endnu en 1/4 streg sydligere, således at kursen blev sydøst til øst 1/4 øst. Da man ikke kunne skimte Gisseløre sands røde et-kost, blev der slået klar på maskintelegrafen. Få minutter efter observeredes tæt om bagbord en hvid et-prik og der blev straks varskoet hårdt styrbord. Nogle få sekunder senere tog færgen imidlertid grunden og blev stående. Der blev slået fuld kraft bak på telegrafen. Færgen bevægede sig noget, men blev stående. Ved at lænse tanke og arbejde med skruerne fik jeg efter ca. 35 minutters forløb færgen af grunden og ankom til Kalundborg kl. 17.58. Efter ankomsten pejledes bundtankene gentagne gange i nattens løb, men der viste sig ingen tegn på lækage, formentlig fordi grunden på det pågældende sted udelukkende består af sand. PS. Havnen afgav ikke tågesignal, og fisker Jensen Ør var på plads ved Gisseløre to-kost. Men man kunne intet høre, ej heller kunne man se hans blus før efter færgen havde taget grunden. Gisseløre fyrs tågehorn hørtes heller ikke.
11. november 1948	Skrivelse fra skibet til søfartschefen: Herved undlader jeg ikke at indberette, at Freia ved anduvningen af Kolby Kås havn den 10.november rørte det sydlige hjørne af midtermolen, så overliggeren i en længde af to meter blev trykket ca. tre af fire cm ind. Vinden var VestNordVest styrke ca. 8. Strømmen lige ud for læmolerne var meget hård sydgående, og den forårsagede at skibet mistede styringen ved indsejlingen. Det bemærkes at skibet ingen skade tog.
14. - 16. november 1948	Grundstødt ved Kolby Kås i tæt tåge kl. 14.37 På rejse fra Århus til Kolby Kås med passagerer og stykgods ved Samsøs Vestlige kyst. Søforhør i Århus den 22. november 1948. Kl. 14.23 passerede Freia under en svag sydvestlig brise den røde 2-kost på 55°49′4 nordlig bredde. 10°29′9 østlig længde tæt om styrbord, hvorefter der styredes syd til øst. Strømmen var let nordgående. Kort efter blev det tæt tåge. Da der var udløbet ca. 1,5 sømil fra den røde 2-kost beregnet efter omdrejningstallene, ændredes kursen til sydøst Kl. 1434, da der var udløbet yderligere 0,8 sømil og ekkoloddet viste 10 m vanddybde, blev motorerne, der gik fuld kraft frem, stoppet. Kl. 1437 sås bundgarnspæle forude lidt om bagbord. Motorerne beordredes straks fuld kraft bak, men umiddelbart efter tog Freia grunden 500—600 m syd for Kolby Kås havn og blev stående. Den 16/11 kl. 1152 kom Freia flot ved hjælp af bjergningsdampere tilsyneladende uden at have taget skade. Anm. Ministeriet må antage, at grundstødningen skyldes tåge i forbindelse med den omstændighed, at tågesignalet i Kolby Kås var ude af funktion.
17. november 1948	Skrivelse fra skibet: Fra føreren af M/F Freia i Aarhus den 17.11.1948. Herved undlader jeg ikke at indberette til hr. søfartschefen at Freia den 14. november på rejsen fra Aarhus til Kalundborg, under sejladsen mod Kolby Kås havn i tæt tåge, tog grunden ca. 500-600 meter syd for havnen. Skibet afgik fra Aarhus kl. 12.23. Vinden var SydVest styrke 2. Diset Vejr. strømmen ganske let sydgående. Man passerede tæt om alle afmærkninger. To-kosten ved Svanegrunden passeredes ligeledes tæt om styrbord kl. 14.35. Kursen forandredes herfra til Syd til Øst. Kort efter passage af To-kosten blev der tæt tåge. Det sædvanlige antal omdrejninger (130) blev udløbet på denne kurs, hvorefter kursen forandredes til SydØst, og jeg forlangte at blive varskoet når der var udløbet 70 omdrejninger. Man lyttede anspændt efter sirenen på molen i Kolby Kås både fra broen og bakken, men hørte ingen signaler af sirenen eller evt. klokkeringning. Da 70 omdrejninger var udløbet antog jeg skibets position ud for havnen, og da ekkoloddet på dette tidspunkt viste 10 meter vand, slog jeg stop til maskinen, og samtidig blev roret lagt hårdt styrbord. Umiddelbart derefter tog skibet grunden og blev stående på kurs SydØst til Syd. Jeg forsøgte at bakke skibet af grunden og det drejede langsomt til Syd til Øst, men det lykkedes ikke. Kl. 23 ankom bjergningsbåden Svava til assistance. Svava førte en slæbetrosse over på Freia og kl. 01.10 den 15.11 forsøgte den sammen med skibets egen maskinkraft at bakke skibet af grunden men dog uden held. Kl. 04.00 blev en dykker fra Svava sendt ned for at undersøge hvorledes skibet stod på grunden. Kl. 05.30 var dette arbejde tilendebragt, og derefter foretoges afrigning af dykkerapparaterne. Kl. 07.55 påbegyndte Svava igen forsøg på at trække Freia af grunden. Kl. 09.00 afsluttedes forsøget. Svava bjærgede sin slækwire og førte Freias styrbord anker ud med kæde så langt den kunne række i vestlig retning, og Freias bagbord anker blev firet i bund. Kl. 12.00 ilandsatte Svava passagerer og kl. 12.10 ankom Garm til assistance. En svær slæbewire blev ført ombord i Freia og kl. 13.15 forsøgte Garm og Svava i forlængelse af hinanden at trække og der blev hevet på styrbords anker. Kl. 15.00 blev forsøget opgivet og arbejdet med tilrigning af et varp med "GU" blev påbegyndt og fortsattes til kl. 20.35. Kl. 06.00 den 16.11 fortsatte bjergningsarbejdet og kl. 11.10 gik bjergningsbådene an samtidig med at der blev hevet på varpet og hevet på Freias styrbord anker, endvidere gik Freias maskine for fuld kraft bak. Kl. 11.52 var Freia flot og blev af Garm slæbt ud på 10 meter vand hvor der blev opankret, varpegrejer blev afrigget. Laster og tanke blev med korte mellemrum pejlet så snart skibet flød og det konstateredes at skibet var tæt. Kl. 14.00 lettede Freia igen og stod ind mod Kolby Kås havn, kl. 14.20 fortøjede skibet i havnen. Garms dykker foretog bundbesigtigelse og konstaterede at Freia ingen skade havde taget ved grundstødningen. Dykkerrapport angående bundbesigtigelse vedlægges. Passagerer til Samsø blev ilandsat kort efter grundstødningen pr fiskekutter til Kolby Kås. Øvrige passagerer blev ilandsat dagen efter af  Svava.
17. november - 1. december 1948	Aarhus værft. Færgen har været på værft for reparation af bundskader efter grundstødning ved Kolby Kås. Blandt andet blev rorstævnen udtaget, rettet og genanbragt.
1. december 1948	Skibet anmoder om at få tilsendt et søkort over ruten Kalundborg-Aarhus, samt eventuelt et specialkort over Samsø. Skrivelse fra skibet: I henhold til søfartsinspektørens skrivelse af 26.november skal jeg hermed oplyse, at jeg, efter at passagererne var taget i land, ved et af forsøgene på at bakke skibet af grunden ikke havde observeret, at nævnte båd var kommet tilbage efter post m.m. og havde lagt til langs skibssiden. Skruerne blev imidlertid øjeblikkelig stoppet, men dog ikke inden at båden i skruevandet tørnede ind mod skibssiden og led havariet.
19. januar 1949	Skibet skriver: Herved undlader man ikke at meddele, at forroret atter er i uorden. Når det lægges i midtstilling ligger indeksten ankomst godt en tomme, ude på kvadranten før man kan få rorstopbolten ind.
8. april 1949	Skrivelse fra skibet: Herved undlader jeg ikke at indberette til hr søfartschefen, at ved indsejlingen til Kolby Kås havn dags dato tog skibet mod den sydlige bølgebryder, så der fremkom en langstrakt bule i skibssiden over fenderlisten lidt agten for midtskibs. 5 koøjer sprængtes og en overfladeskærm blev revet af. Vinden var styrke 7, og der var hård norden strøm lige udenfor molerne. På molen skete der ingen skade. Det tilføjes at da koøjet i bagagerummet sprængtes, blev et maleri blev beskadiget af glassplinter.
11. september 1949	Skrivelse fra skibet: Hermed meddeles hr søfartschefen, at Freia på turen fra Nyborg kl. 08.00, da færgen befandt sig i nærheden af fyrtårn ved Korsør fik rorskade og agterste styremaskine svigtede. Efter forsøg på at bringe roret i orden anløb færgen leje 2 i Korsør kl. 10.05. Skaden blev udbedret, og færgen afgik kl. 11.13 med 1 time og 13 minutters forsinkelse.
26. oktober 1949	Skrivelse fra skibet: Herved tillader jeg mig at gøre hr. søfartschefen opmærksom på, at Kolby Kås havn endnu ikke er blevet uddybet, som havnemyndighederne på Samsø havde lovet mig ved en forhandling i fjor. Jeg skal i den forbindelse udtale, at der ved besejlingen af havnen med motorskibet Freia så længe havnen ikke er uddybet, er en betydelig risiko for havari, thi når vandstanden blot er en ringe del under daglig vande og i særdeleshed med vestlig kuling eller storm der forårsager søgang i havnen, så skibet hugger imod havbunden ved indsejlingen, og herved mister sin styreevne, så det er ganske tilfældigt i hvilken retning under anduvningen, det drejer til eller tørner imod. Endvidere skal jeg bemærke, at Freia har ½ meter større dybgående end Kalundborg og Jylland, og at Freia med sit forror ikke kan manøvreres som disse imod bunden i det indre af havnen.
8. februar 1950	Skrivelse fra skibet: Herved undlader jeg ikke at indberette til hr. Søfartschefen, at man, da Freia var kommet i dok dags dato konstaterede at stammen til forreste ror, i lighed med sidste dokning ifjord, var vredet, så roret viste ca. 15 grader ud til bagbord og således at rorstopbolten kunne skrues ned ved siden af roret. Da ingen ombord har mærket noget usædvanligt ved roret under sejlads, kan det ikke oplyses hvorledes eller hvornår rorstammen er blevet vredet. Jeg antager at materialet i stammen er dårligt og for svagt. Det bemærkes, at der her ved Aarhus Flydedok henligger en ny rorstamme, som eventuelt i "fjen" skulle have været skiftet med den nu igen vredet rorstamme, men som den tilkaldte tilsynsmand den gang godkendte, som forsvarlig og stærk nok skønt maskinmester gik meget stærkt ind for at stammen burde udskiftes.
29. marts 1950	Skrivelse fra skibet: Herved undlader jeg ikke at indberette til hr Søfartschefen, at der dags dato med tre fod vand under daglig vandstand og stille vejr var forbundet med store vanskeligheder, at få  Freia lagt til kajen i Kolby Kås havn.  Freia blev på grund af vanskelighederne 24 minutter forsinket.
11. april 1950	Skrivelse fra skibet: Herved indberettes at ved besejlingen af 4. leje i Nyborg i vindstyrke 6-7 vestlig, 65 cm under dagligt vande tørnede Freia mod anstødspælene hvorved disse beskadigedes.  Freia faldt af med forenden og for at få den helt ind til anstødspælene måtte jeg på grund af den lave vandstand slå fuldt frem. Da  Freia i forvejen var langt inde i lejet under normale forhold kunne pælen tåle trykket så langt nede.
15. maj 1950	Skrivelse fra skibet: Herved indberettes at der i går ved tur 68 under ombordrangering af et træk vogne skete det uheld, at en udenlandsk pakvogn, Hamburg 105296 med udsigtstårnet tog imod promenadedækkets agterste dækbjælkes underkant, så den fik en mindre bøjning ligesom isolationen på et varmerør og en dækslampe beskadigedes, og begen i nåderne på promenadedækkets sandplanker sloges itu i ca. 1 meters udstrækning. Beskadigelsen er udbedret i dag. Hvor megen skade der skete på pakvognen, kan ikke opgives, da den straks blev rangeret i land og færgen hurtigst muligt afsejlede med det stærkt forsinkede ekstratog med de hjemvendte katolske pilgrimme. Der rangeredes med trykluft og der var en mand i bremserne, undertegnede var rangerleder.
18. maj 1950	Skrivelse fra skibet:I tilslutning til tidligere underretning angående beskadigelse af en tysk rejsegodsvogn under ombordsætning i Freia kan meddeles, at senere har en norsk kølevogn til fisketransport med de på iskasselemmene anbragte håndtag taget på underkanten af dæksbjælkerne, men dette skete først da vognen var parkeret midtskibs, og kun noget maling skrabedes af dæksbjælkernes underkant. Endvidere har en dansk Q-vogn, der var tom, med bremsekupeens tag afsat sort berøringsmærke henad en langskibs pladekant mellem to dæksbjælker.
26. juni 1950	Skrivelse fra skibet: Hermed indberettes til hr søfartschefen, at man den 24.juni om eftermiddagen konstaterede uregelmæssigheder med den agterste styremaskine, hvorfor jeg i samråd med skibsmaskinmesteren rekvirerede Thrige, Odense ved ankomst til Nyborg kl. 19.30 at undersøge og reparere styremaskinen. I Nyborg anløb jeg leje 2, hvor fejlen blev foreløbig rettet. Kl. 23.30 afgik  Freia til Korsør for oplægning for natten. Det bemærkes, at der fra Thrige i aften vil komme to mand ombord for udskiftning af skinner på kontaktapparatet.
24. juli 1950	Skrivelse fra skibet: Herved undlader jeg ikke at indberette til hr søfartschefen, at forroret igen arbejder meget på rorstammen, således at det er nødvendigt at stoppe og ligge stille, hver gang når roret skal sættes fast, da det er vanskeligt at finde rorets midtstilling, så stopbolten kan nedskrues. Jeg tillader mig at foreslå, der snarest tages syn på forroret. Endvidere meddeles, at der til styremaskinen agter kun er 15 kondeller til 22 kontakter. Det tilføjes dog, at styremaskinen arbejder tilfredsstillende.
14. august 1950	Skrivelse fra skibet: Herved tillader jeg mig at foreslå hr søfartschefen, at Freia bliver underkastet en bundbehandling, før den atter skal afløse på Kalundborg-Aarhus overfarten, da skibsbunden er meget overbegroet, så olieforbruget er forholdsvis stort.
23. december 1950	Skrivelse fra skibet: Herved undlader jeg ikke at indberette til hr søfartschefen, at jeg med Freia dags dato på tur 25 I bjergede en nedstyrtet flyver ca. 1 sømil øst for Sprogøbøjen. Flyveren, fabrikant Jühs Thomsen fra Aarhus, passerede Freia i meget lav højde og i ca. 100 meter afstand. I en afstand af 1½ sømil ret forude, så jeg flyveren styrte ned, hvorved der rejste sig en høj vandsøjle. Jeg slog øjeblikkelig hårdt forceret fart på maskintelegrafen, og der blev givet signal på alarmklokken til mandskabet om ufortøvet at møde ved redningsbåden. Under sejladsen mod den forulykkede flyver observerede jeg, at han var kravlet op på den ene vinge, men efter to til tre minutter sank flyvemaskinen. Jeg kunne nu se flyveren svømme og træde vande på ulykkesstedet. Da jeg med Freia var nået op på siden af flyveren, blev farten hurtigt taget af skibet og redningsbåden med styrmand Staumann og de 4 matroser sat ud, hvorefter den forulykkede flyver i løbet af ca. 1½ minut blev bjerget og bragt til køjs i min køje efter at være befriet for det våde tøj. En læge blandt passagererne, som var tilkaldt i højttaleren, tog sig derefter af flyveren, som virkede meget forkommen, dog var hans tilstand ved ankomsten til Nyborg efter omstændighederne helt god. Lægen ønskede ikke sit navn opgivet. Efter at redningsbåden var bragt ombord fortsattes sejladsen mod Nyborg med forceret fart. Gennem radioen blev der fra Nyborg sygehus rekvireret en ambulance, som ved ankomsten afhentede den forulykkede flyver. Det bemærkes, at flyveren ud over en ubetydelig skramme ved næseroden ikke var kommet til skade.
16. januar 1954	Brand i forskibet kl. ca. 03.10 efter udlosning i Korsør Politirapport dateret 16.01.1954-19.01.1954. Kl. 02.48 ankom  Freia til Korsør og fortøjedes i bilfærgelejet. Kl. ca. 03.10 opdagedes det at det brændte kraftigt i rygesalonen. Ventilationen til salonen stoppedes, og slukning med håndslukkere og vand fra 4 slanger påbegyndtes. Brandvæsenet fra land tilkaldtes og ankom kort efter. Kl. 03.50 var branden slukket. Ved branden blev alt træværk og inventar i salonen ødelagt. Anm. Ministeriet må antage, at branden skyldes fejl i den elektriske installation. Ved hjælp af Svitzers  Ægir og  Urd blev  Freia bugseret til Fæstningen om formiddagen for oplægning.
18. januar - 26. februar 1954	B&W værft i København, reparation af brandskaderne. Efter branden blev salonerne for rygere og ikke-rygere, hallen, styrehuset og radiostationen og til dels skibsfører- og styrmandskammer fornyet. Ligeledes måtte store dele af den elektriske installation fornyes.
14. august 1956	Færgen afgået kl. 02.00 til farvandet omkring Fyns Hoved efter SOS fra ukendt skib, færgen ankom til Korsør kl. 09.30 uden at have fundet noget.
13. december 1956	Ved ankomst til Korsør kl. 17.45 brændte spillet af da bovporten skulle løftes, ilden i kablet blev slukket med skum.
4. juli 1957	På rejse fra Knudshoved til Halsskov med passagerer og motorkøretøjer. Kollideret den 4.juli i Storebælt. Søforklaring og søforhør i Korsør den 6.juli kl. 10.00: Kl. ca. 18.45, da Dronning Ingrid nærmede sig lys- og fløjtetønden nærmede sig lys- og fløjtetønden punkt 13 i rute 28 b, sås en svær byge forude. Radaren, der var i funktion, registrerede ikke forefter som følge af bygen. Maskinen blev straks stoppet, og umiddelbart efter da Dronning Ingrid løb ind i bygen, sås ret forude et skib, som senere viste sig at være motorfærgen Freia af Korsør. Maskinen beordredes fuld kraft bak, og roret lagdes styrbord over samtidig med, at en kort tone afgaves med fløjten. Straks efter, da skibene var ved at passere hinanden, lagdes roret bagbord over, men i det samme tørnede Dronning Ingrids agterende mod Freias bagbord side agter. Af den af Freia's besætning afgivne forklaring fremgår, at dette skib kl. 18.42 passerede lystønden punkt 4 i rute 28 b i ca. 100 m afstand om styrbord på kurs 100°. Kl. 18.43 ændredes kurs til 65°, og omtrent samtidig blev vejret usigtbart på grund af en svær regnbyge. Radaranlægget, der var i funktion, var uanvendeligt som følge af vejrforholdene. Kl. 18.45, da Dronning Ingrid sås tæt forude, beordredes maskinen forceret bak, og roret lagdes styrbord, men umiddelbart efter indtraf kollisionen som ovenfor anført. Ved kollisionen led Freia nogen ovenbordsskade. Anm. Ministeriet må antage, at kollisionen skyldes, at ingen af færgerne har gået med moderat fart. Sejlads fortsat fra kl. 18.50, konstateret nogle afskrabninger af malingen. Ministeriet begærede tiltale mod de to færgers vagthavende styrmænd for overtrædelse af søvejsreglernes regel 16 a. Tiltalesag i retten i Korsør 27. marts 1958. Ved Korsør sørets dom af 16. juni 1958 blev begge tiltalte frifundet. Tiltalesag i landsretten i Slagelse 2. oktober 1958. Dommen blev af handelsministeriet påanket for Østre landsret, hvor hver af de to tiltalte ved dom af 9. oktober 1958 blev idømt en bøde på 300 kr.
24. december 1957	Kl. 11.55 modtaget telefonisk ordre fra overfartslederen om at afgå hurtigst muligt til Nyborg med bilerne og derefter assistere Dronning Ingrid der var gået på grund på Dynehøjen i Nyborg fjord. Afgået Halsskov kl. 11.55 med forceret sejlads, ankomst Nyborg leje 2 kl. 13.07, afgang kl. 13.20 til assistance for Dronning Ingrid.
24. december 1957	Slæbt Dronning Ingrid af grundstødning ved Dynehøjen ved Nyborg kl. 15.45.
26. december 1957	Assisteret nødstedt fisker på turen fra Knudshoved kl. 18.20.
11. november 1960	Brand i isolationen omkring optrækket i kabyssen om eftermiddagen. Besætningen fik hurtigt slukket branden men kabyssen måtte lukkes. Skaden blev udbedret af håndværkere fra Korsør.
3. januar 1964	Ved forhaling fra Nyborg leje 6 kl. 10.00 grundstødte færgen på en pulle ved leje 5. Ved læsning af alle tanke blev færgen bragt flot og fortøjet igen for at afvente højere vandstand. Forsejlet fra Nyborg kl. 15.32, ankom Korsør kl. 16.55.
28. oktober 1975	Solgt til Italiensk rederi Agostino Lauro, Molo Beverello, Napoli.
31. oktober 1975	Overtaget af Italienerne, omdøbt til Freia IV af Panama.
1976	Solgt til Grenoble S.A., Panama som FREIA IV.
Januar 1977	Solgt til Traghetto Pozzuoli S.r.l. i Italien og omdøbt til Ischia Express.
1982	Solgt til Fila S.p.A., Napoli.
1987	Færgen fik nyt hovedmaskineri, stævnparti og ny skorsten. Omdøbt til Annamaria Lauro, i forbindelse med ombygningen.
Januar 1991	Overtaget af rederiet Medmar Navi SpA.
Juni 1994	Solgt til rederiet Agostino Lauro, Molo Beverello, Napoli.
2012	Solgt af Medvar Navi Spa til Ege Celik Gelik Gemi Sokum A/S, Tyrkiet.
18. maj 2012	Ankom Aliaga i Tyrkiet for ophugning.